Valgpræsentation på VSA – V

Spidskandidat Christine Dal Thrane

Venstre – Danmarks Liberale parti

VSA online har bedt de enkelte partier der stiller op til kommunalvalget at præsentere partiets mærkesag på ca 300 ord. Alle artiklerne er blevet bragt i Virum-Sorgenfri Avis og bliver løbende præsenteret på VSA Online og på facebookgruppen KV25.

______________________________________________________________

Mindre bureaukrati – mere plads til borgernære opgaver i Lyngby-Taarbæk

I Venstre ønsker vi en kommune med mere frihed og færre regler. Vi har tillid til, at vores dygtige pædagoger og lærere i Lyngby-Taarbæk bedst ved, hvad der virker i hverdagen – og vi vil give dem mere tid og plads til kerneopgaven. Alt for meget energi går i dag til dokumentation, kontrol og skemaer. Det vil vi lave om på.

Samtidig skal det være lettere og hurtigere at bygge og udvikle vores by. Ventetiden på byggesager er stadig for lang, og det går ud over både borgere, erhvervsliv og boligudvikling. Vi vil skære ned på unødigt bureaukrati og sikre klare rammer, så vi kan komme i gang fx med flere privatbyggede og attraktive seniorboliger, så ældre kan blive boende i deres lokalområde og give plads til børnefamilier i villakvartererne.

På rådhuset skal vi turde stille det simple spørgsmål: Giver det her mening for borgerne i Lyngby-Taarbæk?Hvis svaret er nej, så skal vi ændre det. Vi skal bruge pengene ude i virkeligheden, nemlig i daginstitutionerne, på skolerne og i ældreplejen, ikke på papirarbejde og dyre systemer. Det handler om respekt for borgernes skattekroner.

Venstre ønsker en kommune med kortere vej fra idé til handling. Hvor vi som politikere viser tillid frem for kontrol. Hvor faglighed og frihed går hånd i hånd. Og hvor vi investerer i det, der virker, i stedet for at holde fast i gamle vaner. Venstre vil nytænkning. Det er sund fornuft og borgernær politik. Det er Venstres vej for Lyngby-Taarbæk.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Området vest for Helsingørmotorvejen er desværre endnu ikke blevet prioriteret..

VSA Online (Virum-Sorgenfri Avis) søger frivillig opsøgende journalistisk medarbejder. Vi..

Frederiksdal fribad. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard . Sommeren er over os,..