og han er blevet udstyret med en 4,5-årig kontrakt.
og han er blevet udstyret med en 4,5-årig kontrakt.
I sidste sæson var Gustav Mortensen udlejet til Vendsyssel FF, men siden har han udviklet sig til at være en profil på backen i Lyngby Boldklub og fået debut på det danske U21-landshold, og det er blevet bemærket i udlandet.
Sportschef Nicas Kjeldsen har blandede følelser ved salget af Gustav Mortensen.
“Vi smiler med det ene øje og græder med det andet. Vi ville rigtigt gerne have beholdt Gustav, og vi har afvist flere bud på ham, men vi er en udviklende klub og fodboldforretning, og nu var buddene og muligheden for Gustav rigtig, og derfor bliver det alligevel til et salg,” fortæller Nicas Kjeldsen, der uddyber:
“Da Gustav lavede sin nye kontrakt i Lyngby, lavede vi sammen en udviklingsplan, og den har han i efteråret sprunget rammerne på, og derfor har vi også holdt vores ord til Gustav om, at han nu må leve drømmen videre i udlandet, så vi er både vemodige og stolte.”
Selv er Gustav Mortensen spændt på det nye eventyr i Belgien, hvor han har tegnet en kontrakt til sommeren 2030.
“Jeg er spændt på alt det nye, der venter i Belgien. Ny kultur, nyt sprog og nye omgivelser, og en anden måde at spille fodbold på. Det vil alt sammen være med til at udvikle mig som spiller og menneske, og det glæder jeg mig til,” siger Gustav Mortensen og fortsætter:
“Jeg har fået min fodboldopdragelse på Lundtoftevej, og jeg skylder en stor tak til alle de trænere, jeg havde i ungdomsårene, der har været med til at udvikle mig som fodboldspiller. Der er ingen tvivl om, at jeg altid vil være kongeblå i hjertet, men jeg har også en personlig ambition om at nå højest mulige niveau, og derfor er det en god mulighed for mig at komme til Standard Liége. Jeg ved, at drengene vil give alt for fortsat at klare missionen om oprykning til sommer, og I kan være helt sikre på at se mig på lægterne, når det er muligt. En gang Lyngby,” slutter han med et bredt smil.
Gustav Mortensen kom til Lyngby Boldklub fra Nivå-Kokkedal Fodboldklub som U14-spiller og har foreløbigt spillet 31 førsteholdskampe for Lyngby Boldklub.




