Her til eftermiddag havde jeg fornøjelsen af at møde rektor Anders Bjarklev fra DTU. Det var et inspirerende møde, hvor formålet blev opnået rigtig fint.
Mit ønske med mødet var at forstå DTU’s interesse i et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune – frem for en retssag mod kommunen. Naturligvis talte vi ikke juridisk om sagen, men den ligger i baggrunden. Surt. Dumt. Ærgerligt.
ET GODT NABOSKAB
Det stod helt klart for mig, at DTU ønsker et godt naboskab med sin værtskommune – og en tæt dialog om, hvordan DTU kan udvikles i harmoni med Lyngby-Taarbæk. Det kræver løbende dialog og gensidig åbenhed.
Det skal vi have meget mere af. Det vil jeg arbejde for, hvis jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
LYNGBY – CENTRET FOR BÆREDYGTIGE VIRKSOMHEDER
Lyngby kan blive et globalt centrum for bæredygtige virksomheder, hvor kommunen, DTU og erhvervslivet samarbejder om at skabe unikke løsninger.
DTU kan afprøve nye teknologier i praksis, og lokale virksomheder kan vokse op omkring de løsninger. På den måde kan Lyngby blive et globalt showroom for tidssvarende, teknologiske og bæredygtige koncepter.
DTU vil gerne – men de skal også opleve, at kommunen vil. Og det gør de desværre ikke i øjeblikket.
STYR PÅ TRAFIKKEN
Vi talte også om at invitere DTU til at bidrage til at løse trafikkaosset i Lyngby, så det igen bliver attraktivt at handle og drive forretning i byen.
DTU har stor erfaring med trafikdesign i langt mere komplekse byområder end Lyngby – og idéen blev taget rigtig godt imod.
VERDENS SJOVESTE LEGEPLADS
Jeg foreslog rektoren at udfordre barnet i forskeren – den forsker, der elsker sit fag og elsker at begejstre.
DTU rummer eksperter inden for mange vidensområder, og de skal opfordres til at komme med deres idéer til redskaber og installationer på byens legepladser.
Gennem leg kan børn – uden at vide det – lære om naturvidenskab og fysiske love. Ikke fordi de skal, men fordi det er sjovt.
Jeg sagde til rektoren, at han ikke skal tænke på finansieringen, men give forskerne frihed til at bidrage. Finansieringen skal løses gennem lokale virksomheder og kommunens budget for fremtidens byrum. Det vil DTU gerne.
Så får vi børnefamilierne tilbage til byen. Så får vi handlen tilbage. Så får vi glæden tilbage.
EN REN MØLLEÅ
Endelig drøftede vi idéen om et samarbejde om Mølleåen – ikke bare for at måle vandkvaliteten, men for faktisk at genoprette åen.
Et partnerskab mellem kommuner, region, DTU og virksomheder kunne udvikle teknologi, der gør Danmark førende i rensning af åer og floder – i Danmark, Europa og verden.
Disse idéer er konkrete og realistiske – og nogle, jeg vil arbejde for, hvis jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Men mest af alt vil jeg have, at vi bliver stolte af at huse DTU i vores kommune. Andre universitetsbyer er stolte af deres universiteter – men ingen i Danmark kan matche DTU globalt og renommémæssigt. Alternativet for nogle ville være et kæmpe boligområde. Det ville ikke være unikt. DTU er noget unikt!
Vi skal vise den stolthed.
Men der er brug for en frisk start i forholdet til DTU.
