Vestforbrænding får ny formand

Vestforbrændings nye formand Michael Fenger og næstformand Ole Bondo Christensen Vestforbrænding 

.

Lyngby-Taarbæk Kommune er en aktiv medspiller i det fælleskommunale samarbejde om affald og energi, og Richard Sandbæk (c) deltager i bestyrelsen for i Vestforbrænding for Lyngby-Taarbæk Kommune

Michael Fenger, borgmester i Gentofte, er valgt som ny formand for Vestforbrændings bestyrelse for perioden 2026-2030. Med sig som næstformand har han den erfarne politiker, tidligere borgmester Ole Bondo Christensen fra Furesø Kommune.

Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk, som alle har udpeget ét medlem til den nye bestyrelse. Dertil kommer en medarbejderrepræsentant, hvilket giver i alt 20 medlemmer. Hele 11 af disse er nye i denne valgperiode.

Fokus på grøn omstilling og drift

Den nye bestyrelse står over for store opgaver, ikke mindst med at realisere Vestforbrændings ambitiøse strategier for fremtiden. Der er blandt andet tale om en omfattende udbygning af fjernvarme samt et banebrydende CO₂-fangstprojekt, der skal besluttes inden den 7. januar.

“Det er nu denne bestyrelses opgave at føre disse beslutninger helt i mål,” udtaler Michael Fenger. Han understreger samtidig vigtigheden af at sikre den daglige drift – som fundamentet for at kunne gennemføre de store klimainitiativer.

En stærk spiller i en liberaliseret sektor

Siden affaldssektoren blev liberaliseret, har det været vigtigt for Vestforbrænding at fastholde og styrke sin markedsposition. Dette vil fortsat være et centralt fokuspunkt i den nye bestyrelses arbejde.

“Vestforbrænding er blandt de stærkeste – hvis ikke dén stærkeste – affaldsforbrændingsvirksomhed i Danmark,” fastslår den nye formand.

Med Lyngby-Taarbæk blandt ejerkommunerne, bidrager kommunen dermed aktivt til den grønne omstilling og til at sikre en stabil og effektiv affalds- og energihåndtering for både borgere og virksomheder i regionen.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Håndværkere knokler for at give Restaurant Furesøbad en tiltrængt overhaling..

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået..

Nogle af Danmarks dygtigste eksperter fortæller om nye trends, tendenser..