Vil du døbes?

Så har du en meget fin og enkel mulighed for at blive det i Christianskirken i Lyngby.

Med gode erfaringer fra 2019, 2022 og 2024, hvor folk i alderen 0-92 år blev døbt, inviterer kirken til endnu en dag med fælles Drop in-dåb. Det sker fredag den 2. oktober.

Bag arrangementet står de seks kirker i Lyngby-Taarbæk, dvs. Christianskirken, Sorgenfri Kirke, Virum Kirke, Lundtofte Kirke, Taarbæk Kirke og Lyngby kirke.

Det kræver ingen tilmelding. Det eneste, du behøver at medbringe, er gyldig billedlegitimation – dvs. pas eller kørekort.

Tager ca. en time

Når du kommer ind i kirken, bliver du registreret hos kordegnen sammen med dine eventuelt medbragte vidner. Hvis du ikke selv har dåbsvidner med, træder frivillige i kirken til som vidner.

Derefter har du en dåbssamtale med en præst forud for dåbshandlingen, som foregår som ved en almindelig gudstjeneste. Efter dåben, som varer en time, får du din dåbsattest og en bibel med hjem.

Drop in-dåb henvender sig til folk i alle aldre, som af den ene eller anden grund ikke er blevet døbt.

Så er du en af de mange, der længe har gået med tanken om at blive døbt uden at få gjort noget ved det – ja, så har du chancen her, du skal blot møde op på dagen.

Sognepræster Julie K. Goldschmidt og Cecilia Lotko Pontoppidan er repræsentanter for Lyngby kirke.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Der er ledige pladser på udvalgte billedkunsthold på Lyngby-Taarbæk Musik-..

 Foto fra “Cavalleria Rusticana” 2022 Lindegården lægger rammer til operaen..

Forsvarsspilleren Munashe Garananga skifter fra FC København til Lyngby på..