Virum-borgere stifter forening med fokus på natur og miljø i og omkring Furesøparken

Naturen er helt unik i Virum, og den skal vi værne om og passe på. Det er afsættet for den nye lokale forening med fokus på natur og miljø – Foreningen for Furesøparken og omkringliggende grønne områders bevarelse – som en stor gruppe Virum-borgere for nyligt har stiftet. Foreningen er oprettet med afsæt i en bred bekymring blandt de lokale for naturarealets fremtid på grund af den seneste tids forsømmelser af naturen i området, herunder en uretmæssig oprensning af den fredede sø i Furesøparken forårsaget af en fejl af Lyngby-Taarbæk Kommune.

En stor gruppe borgere er derfor gået sammen og har stiftet en forening til bevarelse, beskyttelse og ansvarlig forvaltning af Furesøparken og de omkringliggende grønne områder.

“Vi vil med foreningen varetage borgernes, naturens og miljøets interesser i området med fokus blandt andet på landskabet, biodiversitet, rekreative anvendelser og grønne sammenhænge,” forklarer foreningens formand, Trine Pilgaard.

Det er foreningens ønske, at man fremover kan indgå i dialog med de lokale myndigheder og andre relevante aktører om konkrete projekter og initiativer, der har betydning for Furesøparken og de omkringliggende grønne områder.

Det kunne for eksempel være at arbejde for, at der plantes flere vilde blomster for at sikre større biodiversitet i området, samarbejde med kommunen om genopretning af den fredede sø eller bidrage til at forbedre forholdene for truede dyrearter, der bor i og omkring Furesøparken, såsom pindsvin og flagermus. 

Alle borgere i Virum kan være med. Hvis man har lyst til at være med i foreningen, kan man skrive til foreningen.fogob@gmail.com med navn og adresse eller søge efter foreningen på Facebook. Sammen vil vi værne om vores lokale natur og grønne områder.

Foreningen tæller efter første uges levetid omkring 40 lokale medlemmer. 

3 kommentarer

3 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

3 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Af Karen Abell, grafitti vævning . På udstillingen Fibre og..

Med justitsminister Peter Hummelgaard som gæst på rådhuset debatter vi..

Vi har modtaget dette indlæg fra en af vore flittige..