Virum Gymnasium styrker AI i undervisningen

VG og 28 andre gymnasier er gået sammen om at udvikle undervisningsforløb, hvor kunstig intelligens understøtter læring og dannelse. Projektet støttes af Villum Fonden.

I projektet efteruddannes 2.500 lærere i grundlæggende forståelse af AI-teknologi og didaktiske tilgange til brug af generativ AI i undervisningen. Det fremgår af en pressemeddelelse far Villum Fonden, som støtter projektet økonomisk.

Herefter omsætter lærerne den nye viden i deres egne fag og bidrager med konkrete undervisningsforløb, som samles i et fælles bibliotek på tværs af gymnasierne. I alt 25.000 elever vil få glæde af de nye undervisningsforløb. Med en fælles løsning kan alle elever få lige mulighed for at udvikle de kompetencer og den kritiske forståelse, der kræves i et samfund, hvor AI spiller en stadig større rolle.  

Virum Gymnasiums rektor, Ida Friis forventer, at projektet vil hjælpe lærere og elever med det, de allerede er i gang med.

“Vi har en levende diskussion om AI og går nu til konkretisering og udvikling af fælles didaktiske forløb i fagene, hvor AI kan inddrages uden at vi går på kompromis med læring, dannelse og trivsel”, siger hun.

“På VG er alt centreret om læring, dannelse og trivsel. AI er en udfordring for disse tre, hvis ikke den anvendes og tilgås kritisk, reflekteret og i det åbne. Hverken lærere eller elever må lades alene hér. Det er en stor udfordring for vores sektor, og alle gymnasier står med den samme udfordring. Derfor er vi glade for dette store samarbejde med 28 andre gymnasier, hvor vi kan forene vores indsatser og viden. Fra VG skal lyde en stor tak til Villum Fonden for at støtte vores fælles projekt om læringsfremmende brug af AI., . 

Behov for faglige løsninger

I dag kan en gymnasieelev potentielt blive student med overfladisk viden og hjælp fra ChatGPT. De nye AI platforme rummer faldgruber for både fagligt stærke og svagere elever, som alle kan være i risiko for at få svækket deres læring, hvis AI bruges forkert.

Når projektperioden udløber, videreføres både materialer og den tekniske løsning i gymnasiernes fælles regi.

FAKTA om projekt ‘Læringsunderstøttende brug af Generativ AI i gymnasiet’

  • Bevilling fra Villum Fonden: 9 mio. kr.
  • Deltagende gymnasier:

Sjælland (24): Allerød, Aurehøj, Borupgaard, Espergærde, Egedal, Frederiksborg, Frederiksværk, Gefion, Gentofte HF, Gl. Hellerup, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Himmelev, Køge, Nørre Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Roskilde Gymnasium, Rungsted, Rysensteen, Solrød, Tårnby, Virum og Ørestad Gymnasium

Fyn (5): Nordfyn, Nyborg, Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole og Vestfyns Gymnasium

Foto: iStock/zusek

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Det er skoven til højre der skal fældes og boligerne..

Fra den 12. til 21. juni danner Lyngby Mølle rammen..

Lyngby Kunstforening oplevede fredag den 22. maj meget stor interesse..