Der bliver talt meget om værdighed i ældreplejen her i valgkampen.
Virkeligheden på vores plejecentre viser noget helt andet.
Der mangler aktivitetsmedarbejdere – og det mærkes hver eneste dag.
På vores plejecentre løber personalet så stærkt, at de næsten render sig selv i stykker.
Der er aldrig tid til det, der virkelig betyder noget: samvær, grin, musik og små aktiviteter, som gør dagen værd at stå op til.
De ældre ender alt for ofte alene, mens travlheden fylder gangene.
Vi taler om de mennesker, der har arbejdet et langt liv og bygget dette samfund op.
De fortjener en værdig alderdom. Alligevel må de nøjes med minimal pleje og få aktiviteter, fordi kommunen ikke prioriterer det.
Det er ikke værdighed – det er forsømmelse.
Vi har to dygtige og ihærdige aktivitetsmedarbejdere, men det rækker jo ikke til fem plejecentre.
Der skal ansættes flere aktivitetsmedarbejdere. Punktum.
De skaber liv, smil, fællesskab og mening for beboerne.
Samtidig er de også en aflastning for plejepersonalet, der ligeledes løber over stok og sten.
Det er en investering i trivsel – ikke en udgift.
Hvis vi virkelig mener noget med “værdig ældrepleje”, så skal der ske noget nu.
Ikke flere rapporter, møder eller fine ord – men flere aktivitetsmedarbejdere.
Mindre snak – mere handling.
