VSB’s sommertilbud slog alle rekorder

Virum Sorgenfri Boldklub havde i sidste uge engageret mere end 350 børn og unge i den tilbagevendende sommeraktivitet i uge 27. Tilbuddet består af en weekend aktivitet i form af Mikrofodboldskole for de 6-8 årige drenge og piger samt VSB Camp med overnatning for de 13-14 årige. VSB Fodboldskolen for de 9-12 årige havde hele 250 deltagere som nød godt af det dejlige sommervejr det meste af ugen, men selv et par byger sidst på ugen kunne ikke ændre på de innovative træningsøvelser og det høje humør.

”Vi er utrolig stolte af den store opbakning til vores årlige sommertilbud og det er en kæmpe fornøjelse at mærke kærligheden til fodbolden og de mange sociale relationer der bliver udviklet på tværs af holdene. Vi glæder os allerede til næste år og mon ikke deltagerrekorden bliver slået endnu engang udtaler æresmedlem i VSB Preben Önnerth som er den ansvarlige leder af VSB’s Fodboldskole”.

VSB havde engageret tæt på 50 trænere og ledere til praktiske opgaver, træningspas og i år blev Fodboldskolen krydret med en oppustelig fodboldbane i klubbens grøn/hvide farver. Forældreopbakning er en væsentlig ingrediens for at lykkes med det daglige madtilbud som endnu engang blev leveret af Madbutikken på Virum Torv. Netto i Virum supplerede traditionen tro med frugt og juice til alle spillere og ledere der deltog på samtlige tilbud hele ugen.

Flere samarbejdspartnere bidrog også til en succesrig uge, heriblandt Lyngby Boldklub som bidrog med autografskrivning fra flere af klubbens unge Superliga spillere, herunder VSB’s tidligere stortalent Lauge Sandgrav der skiftede til Lyngby Boldklub som 12-årig og er et af de helt store forbilleder for de unge fodboldspillere i Virum Sorgenfri Boldklub.
Til orientering var 30% af deltagerne på tværs af vores tilbud i sidste uge piger.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

De varme sommeraftener indbyder til grill, havefester og musik under..

Torsdag den 19. august 2026 inviteres virksomheder, organisationer og arbejdspladser..

Efter sommerferien åbner Sorgenfri Kirkes børnekor igen dørene for nye..