Bagermester Peter Folmann Finne
Danmarks Bedste Brød & Kager 2026 kommer måske til Lyngby
Hvem laver Danmarks Bedste Brød & Kager? Det ved vi ikke endnu. Men måske er det fra Willys Bakery, hos Classic Carhouse på Kongevejen.
De deltager i konkurrencen “Danmarks Bedste Brød & Kager 2026”, der afholdes den 21. oktober på Kold College i Odense.
Danmarks Bedste Brød & Kager er en fagkonkurrence for professionelle bagere og konditorer fra hele landet. Produkterne bliver bedømt af professionelle fagdommere samt lægdommere, der repræsenterer forbrugernes vurdering.
BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) arrangerer konkurrencen, hvor der dystes i fire kategorier:
- Danmarks Bedste Rugbrød
- Danmarks Bedste Specialbrød
- Danmarks Bedste Kransekage
- Danmarks Bedste Pastry
Willys Bakery stiller op i kategorien Danmarks Bedste Specialbrød
“Vi synes selvfølgelig, at vi laver noget af det bedste brød og nogle af de bedste kager i Danmark. Men det er der jo heldigvis mange bagere og konditorer, der mener,” siger bagermester Peter Folmann Finne med et smil.
Fakta
Hvad: Danmarks Bedste Brød & Kager 2026
Hvor: Kold College, Landbrugsvej 55, 5260 Odense
Hvornår: Onsdag den 21. oktober kl. 12.00–17.00
Program: https://bkd.dk/danmarks-bedste-brod-og-kager/










