Børneloppen åbner butik i Lyngby

Dette trekløver – Louise, Lea og Jossan – kommer til at styre den nye forretning med genbrugsting til børn

Lyngby Hovedgade får nu en butik, “Børneloppen”, som handler med brugte børneting, tøj, legetøj og forskelligt udstyr.

Butikken åbner den 28. september kl. 10.00. Den har overtaget “Kære Børn” forretningen, som lukker efter 14 år og har ophørsudsalg indtil næste lørdag, den 24. august.

I “Børneloppen” kan du både købe og sælge børneting. Hvis du vil sælge, lejer du dig ind på en stand i mindst en uge ad gangen, og butikken står for al salg og kundekontakt. Som sælger bestemmer du selv priserne, og du kan følge med i dit salg online.

Den nye butik i Lyngby drives af tre kvinder fra lokalområdet. Jossan Peerson, Lea Larsen og Louise Skovborg. De har købt butikken og konceptet som en franchise af Børneloppens hovedkontor, og de ejer desuden afdelingerne i Helsingør, Vallensbæk og Valby.

Koncept med knopskydning

Ideen til konceptet opstod i 2016 ved et møde i Valby mellem naboerne Johanna Kiel Nielsen og Sofie Brandt, der har børn i samme børnehave og skole. De havde begge en frustration over, at de ejede brugte børneting, der var svære at komme af med.

»Vi er store tilhængere af genbrug, men vi kunne ikke overskue en hel dag på et loppemarked og var også skeptiske i forhold til at skulle sælge vores ting på internettet,« siger Johanne Kiel Nielsen.

Sammen kom de på ideen om en butik, hvor familier kunne leje sig ind og sælge deres børnetøj- og udstyr. I dag er der i Danmark 16 butikker med over 100 ansatte. Johanna Kiel Nielsen og Sofie Brandt holder i dag på hovedkontoret i Vallensbæk.

Du kan booke en stand i “Børneloppen Lyngby” her https://www.boerneloppen.dk/butikker/lyngby

Redaktionen af denne avis byder den nye butik velkommen og til “Kære Børn” siger vi tak for god behandling gennem 14 år.

1 kommentarer

En reaktion

  1. Hey! Someone in my Facebook group shared this website with us
    so I came to give it a look. I’m definitely enjoying the information. I’m bookmarking and will be tweeting this to my followers!

    Terrific blog and great style and design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

  1. Hey! Someone in my Facebook group shared this website with us
    so I came to give it a look. I’m definitely enjoying the information. I’m bookmarking and will be tweeting this to my followers!

    Terrific blog and great style and design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Fra den 12. til 21. juni danner Lyngby Mølle rammen..

Lyngby Kunstforening oplevede fredag den 22. maj meget stor interesse..

Fra nu af bliver lørdag morgen noget helt særligt for..