Anette Skafte, Dansk Folkeparti
.
Vi har igen kunne læse om tårnhøje omgørelsesprocenter på børne- og handicapområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Ankestyrelsen har omgjort 83 procent af sagerne, og i over fire ud af fem sager har man altså ikke fulgt loven.
Det tal taler sit eget tydelige sprog, og jeg kan garantere jer… familierne føler sig ikke bare presset over fejl og mangler fra kommunens side, de bliver slidt helt ned – med bekymringer, søvnløse nætter og en konstant kamp for deres børns trivsel.
Det er jo ikke uden grund, at mange forældre klager til Ankestyrelsen, det gør de fordi de er nødsaget til det – de kæmper for deres børns skyld.
Men at der kan gå 18-20 måneder, før sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen, er helt uacceptabelt.
Det er næsten to år, hvor barnet og de pårørende ikke får den hjælp, de har behov for eller ret til. Hvor familier lever i uvished, og hvor sårbare situationer alt for ofte forværres – nogle gange uopretteligt.
Og det er netop dét, der gør det så alvorligt:
Mange af de forløb kunne være undgået, hvis kommunen fra starten havde overholdt loven og sikret den hjælp, som familierne har et retskrav på.
Forklaringen om, at Barnets lov er svær at læse, køber jeg ikke, når 83 % af sagerne bliver omgjort, så peger det ikke på en uklar lov, enkeltsager eller småfejl – men på, at den ikke bliver overholdt i praksis.
Vi er rigtig mange, som har råbt vagt i gevær i årevis. Vi har oplevet børn og unge blive mere og mere pressede, vi har igennem flere år oplevet et stigende antal børn med skolevægring og psykisk mistrivsel. I alt for mange tilfælde er retten til f.eks. sygeundervisning ikke blevet håndhævet efter loven, og den nødvendige hjælp og behandling er ikke blevet sat ind i tide
Men når det er sagt, må man også erkende, at kommunerne i årevis har været underfinansieret på det specialiserede socialområde, samtidig med at der er stillet flere og større krav til dem.
Problemerne forsvinder ikke af den grund – de vokser. De bliver tungere. Dyrere. Og langt mere alvorlige for de mennesker, det handler om.
Kommunerne har igennem de sidste 5-6 år haft markant stigende udgifter på området uden at blive kompenseret tilsvarende. Alligevel fortsætter man med økonomiaftaler, der ikke matcher virkeligheden.
Det er et politisk ansvar, ja, og det største ansvar ligger på Christiansborg, og det er på tide at Folketingets medlemmer tager ansvar, og sikre den nødvendige finansiering- Nu.
