Mandag den 7. september aften fik Konservative sikret, at Nærumbanen kommer med i Region Hovedstadens budget.
Det oplyser borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk i et opslag på Facebook.
– Med 750.000 årlige passagerer er banen en vigtig del af vores infrastruktur – og med aftalen har regionen forpligtiget sig til at se positivt på indkøbet af nye batteritog, der vil fremtidssikre driften. Selve udbuddet behandles i regionen i oktober – og med budgetaftalen er forventningen et klart ja til nye tog, siger hun.
– Det er godt nyt for alle, der bruger banen. Og selv hvis ikke du har et ærinde nær en af stationerne, så prøv turen langs Mølleåen – her er smukt året rundt.

Sofia Osmani retter en særlig tak til Christoffer Buster Reinhardt og Magnus Von Dreiager for mange års intens kamp for lokalbanen.








