Kommunen genhuser værestedet Paradiset

 
Det er nu sikret at Paradiset fortsat eksisterer hen over vinteren med en mere permanent løsning i udsigt.

På baggrund af vores seneste artikler om Paradiset og vores henvendelse forleden til Borgmester Sofia Osmani har vi her til morgen modtaget dette svar:

Kommunen arbejder i øjeblikket på en permanent løsning med nye pavilloner, men indtil en permanent løsning er på plads, vil forhuset Toftebæksvej 8 fungere som et midlertidigt værested fra den 1. december. Løsningen er fundet sammen med Paradiset og brugerne vil blive orienteret hurtigst muligt. 

Kommunen arbejder i øjeblikket på en permanent løsning med nye pavilloner, men indtil en permanent løsning er på plads, vil forhuset Toftebæksvej 8 fungere som et midlertidigt værested fra den 1. december. Løsningen er fundet sammen med Paradiset og brugerne vil blive orienteret hurtigst muligt. 

Borgmester Sofia Osmani siger: “Kirkens Korshær og de mange frivillige i Paradiset gør en stor og vigtig indsats for mange udsatte mennesker her i Lyngby-Taarbæk. Vi har fra kommunens side arbejdet hårdt på at finde en midlertidig løsning, efter der blev konstateret skimmel i Paradisets pavillon.”

Og formand for forebyggelses- og socialudvalget Christine Dahl fortsætter: “Vi er virkelig glade for, at det nu er lykkes at finde en midlertidig løsning på Toftebæksvej 8 – lige på den anden side af gaden. Og vi er også i gang med at se på, hvornår vi kan få skiftet de øvrige pavilloner hos Paradiset, så de snart kan flytte tilbage til deres nuværende placering.” 

Paradiset udfylder en væsentlig social funktion i centrum af Lyngby. Brugerne er sårbare borgere, som har brug for en tilknytning til et fast socialt tilbud. Derfor skal der også tilbydes forsvarlige og varige fysiske rammer til stedets brugere. Planen er, at udskifte pavillonerne i det nuværende værested og gøre stedet tidssvarende. Det forventes at ske i løbet af i 2025.

Stine Lene Hansen, regionschef, Kirkens Korshær siger: “For Kirkens Korkens Korshær og Paradiset er det allervigtigste fokus de mange, der dagligt besøger vores varmestue for at få dækket basale behov og for at de kontinuerligt kan møde vores dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige, der gennem de sidste mange år har opbygget afgørende relationer til Paradisets brugere. Vi er taknemmelige for den velvilje og det gode samarbejde vi har med Lyngby-Taarbæk Kommune”.

Læs de tidligere artikler her:

Støt paradiset og bevar et trygt værested
Der var indgang et paradis

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Flere virksomheder på Virumgårdsvej har for nylig modtaget besøg fra..

Julestemningen breder sig i Lyngby, når Kuhlaukoret traditionen tro inviterer..

Læserbrev fra Regitze Storm, der er chokeret over på et..

Seneste nyheder