Afskaf tidlig SFO! Mindre hast – mere leg. – læserbrev

Af Cecilie Lindahl, kommunalbestyrelsesmedlem og kandidat til kommunalvalget 2025 for Radikale Venstre, Lyngby-Taarbæk Kommune

I dag starter børn i Lyngby-Taarbæk allerede i skole i maj gennem den såkaldte tidlig SFO. Ordningen blev i sin tid indført på grund af pladsmangel i institutionerne, har givet en økonomiske besparelse og har undervejs også vist sig at rumme nogle pædagogiske fordele. Nu har vi imidlertid fået mere plads i institutionerne – og derfor er det tid til at spørge, om tidlig skolestart stadig er den bedste løsning for børnene.

Tilbage i april foreslog jeg, at vi fik belyst fordele og ulemper ved at rykke skolestart til august, herunder om nogle af de gode elementer fra tidlig SFO kunne bevares – blot i perioden august til oktober – samt om der er kapacitet i daginstitutionerne og hvad det vil kræve økonomisk. I denne uge har vi i dagtilbuds- og skoleudvalget fået svar på disse spørgsmål og input fra skoler, dagtilbud og forældre, som viser bred opbakning til forslaget. På baggrund heraf har vi besluttet, at tidlig SFO nedlægges fra 2027, og har dermed tid til at få finansiering og detaljer på plads. 

I Radikale Venstre ønsker vi at sænke tempoet i børns liv – som vi også skriver i partiets Børneløfte. Afskaffelsen af tidlig SFO er et blandt flere tiltag hertil. For mange børn – især drengene – kan tre ekstra måneder i børnehaven betyde mere ro, tid til leg og til at modnes. Samtidig undgår børnene et ekstra skift. Dertil kommer, at normeringen i børnehaver er omtrent dobbelt så god som i tidlig SFO, og det vil sige at børnene også får mere voksenkontakt. Vi ved, at et lavere tempo i de første år kan give en bedre start på både skole- og børneliv.

Der er også andre fordele: Pædagogerne på skolerne kan blive i deres klasser helt frem til sommerferien, hvilket giver flere voksne til de nuværende elever. Og skolerne får bedre plads, når nye børn først starter, efter de store er rykket videre.  

Jeg er rigtig glad for at der nu er politisk opbakning til tiltaget og ser frem til, at vi får landet en god aftale om finansieringen – og sikrer en god proces om detaljerne i samarbejde med de forskellige parter. 

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Udover City Squash Lyngby støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber..

Et væld af lokale statister medvirker i DR´s næste julekalender..

Rudersdal Big Band ledsager sangeren Helen Ann, og det hele..