Når Lyngby-Taarbæk Kommune nu undersøger muligheden for at etablere et skærmet botilbud på Kaningården, er det vigtigt at starte ét sted: med at anerkende den utryghed, som enhver usikkerhed om fremtiden kan skabe.
For de mennesker, der i dag bor på Kaningården, er det deres hjem – og det skal man altid møde med respekt, åbenhed, dialog og konkrete løsninger.
Når det er sagt, er det også nødvendigt at se denne sag i et større perspektiv.
Vi har i de senere år set alt for mange bekymrende og direkte forfærdelige sager fra private bosteder rundt om i landet. Sager, hvor mennesker med komplekse behov – psykisk sygdom, misbrug eller massiv social udsathed – ikke har fået den beskyttelse, omsorg og faglige indsats, de havde krav på. I nogle tilfælde med tragiske konsekvenser.
Det må ikke gentage sig.
Derfor er det både legitimt og nødvendigt, at vi som kommune tager et langt større ansvar for de mest sårbare borgere – også ved at opbygge egne, skærmede og fagligt stærke tilbud, hvor kvalitet, tilsyn og ansvar er tydeligt forankret.
Et mindre, specialiseret botilbud med høj faglighed, faste rammer og nærhed til borgernes netværk kan – hvis det gøres rigtigt – være en del af løsningen. Ikke kun for borgerne selv, men også for pårørende og lokalsamfundet, som har brug for vished om, at der er styr på tingene.
For Dansk Folkeparti er dette ikke kun et spørgsmål om mursten og økonomi. Det handler om ansvar. Om værdighed. Og om at sige klart, at de mest sårbare borgere ikke skal overlades til et marked, hvor profit i nogle tilfælde har vejet tungere end menneskeliv.
På længere sigt håber vi i Dansk Folkeparti, at kommunen også vil arbejde for etablering af mere specialiserede behandlings- og botilbud – herunder til børn og unge med alvorlige og komplekse behov. Netop her ved vi, at tidlig, korrekt og tryg indsats kan gøre en afgørende forskel for resten af et menneskeliv.
Denne sag kræver omtanke, ordentlighed og politisk mod. Begge dele skylder vi – både dem, der bor der i dag, og dem, der i fremtiden får brug for et sted, hvor de kan leve trygt.
En reaktion
Til redaktionen
Jeg deler fuldt ud den tilgang, som Anette Skafte giver udtryk for. Når der tales om ændringer omkring Kaningården, er det helt afgørende først og fremmest at anerkende den utryghed, som usikkerhed om ens hjem kan skabe. For beboerne er Kaningården ikke et projekt, men et hjem – og det forpligter kommunen til åbenhed, respektfuld dialog og konkrete svar.
Samtidig er det nødvendigt at se sagen i et bredere og mere langsigtet perspektiv. De senere års alvorlige sager fra private bosteder rundt om i landet har vist, at nogle af vores mest sårbare borgere ikke altid har fået den beskyttelse og faglige indsats, de har krav på. Det er dybt bekymrende – og i visse tilfælde tragisk.
Derfor er det både rimeligt og ansvarligt, at kommunen undersøger muligheden for at etablere egne, skærmede botilbud med høj faglighed, tydeligt ansvar og solidt tilsyn. Et mindre og specialiseret tilbud kan, hvis det planlægges og drives ordentligt, skabe større tryghed – ikke kun for borgerne, men også for pårørende og det omkringliggende lokalsamfund.
Denne debat handler ikke kun om bygninger eller økonomi, men om værdighed og ansvar. Om at sikre, at mennesker med komplekse behov ikke overlades til løsninger, hvor kvalitet og omsorg risikerer at blive sekundære hensyn.
Samtidig bør sagen minde os om behovet for på længere sigt at investere i flere specialiserede tilbud – også til børn og unge med alvorlige og sammensatte udfordringer. Her ved vi, at tidlig og korrekt indsats kan få afgørende betydning for et helt livsforløb.
Sagen om Kaningården kalder på omtanke, ordentlighed og politisk mod. Det skylder vi både de nuværende beboere og de mennesker, der i fremtiden får brug for et trygt og ansvarligt tilbud.
Med venlig hilsen
Jørn Jensin