Som du sikkert har opdaget, er Lyngby-Taarbæk Kommune i gang med at udføre asfaltarbejder på Nybrovej. Arbejdet tager fem uger og forventes – afhængigt af vejret – at være færdigt med udgangen af uge 36 – , dvs. den 8. september.
I første omgang gælder det strækningen mellem Frederiksdal og Marienborg.
Kommunen beder borgere og trafikanter om forståelse for de midlertidige gener, arbejdet vil medføre og oplyser, at arbejdet vil blive udført i tidsrummet fra kl. 7.00 til 18.00 på hverdage. Vejen vil være åben for kørsel mellem kl. 18.00 og 07.00 samt i weekenderne. Cykelsti og fortov er åbnet under hele perioden. Arbejdet er nødvendigt for at forbedre vejens kvalitet og sikkerhed.
Her kan du læse mere om asfaltarbejdet og dets konsekvenser for bilister og cyklister, samt buskørsel
https://www.ltk.dk/om-kommunen/nyheder/asfaltarbejder-paa-nybrovej-trafikale-forstyrrelser