Foto: Jan Carlsson
.
Efter mere end 130 års sejlads på Furesøen er fremtiden for den historiske Baadfart fortsat usikker. Foreningen Baadfartens Venner, der blev stiftet for at bevare sejladsen, oplever imidlertid, at man fra politisk side ikke ønsker foreningens indblanding. Nu arbejder foreningen videre med udsigten til en helt ny løsning fra 2028, hvor moderne både igen kan sikre rutesejlads på Furesøen.
Man skal høre meget, før ørerne falder af. Men da jeg ved en tilfældighed læste en kommentar på Facebook fra formanden for Baadfartsudvalget, Casper Strunge, måtte jeg alligevel spærre øjnene op.
Budskabet var, at Baadfartens Venner ikke har noget med Baadfarten at gøre.
Det er en noget overraskende melding til en forening, der netop blev stiftet for godt halvandet år siden med det ene formål at bevare den historiske sejlads på Furesøen.
En forening, der ville redde Baadfarten
Da det stod klart, at den traditionsrige rutesejlads på Furesøen var truet, tog en gruppe lokale borgere initiativ til at danne Baadfartens Venner.
Formålet var enkelt: At sikre, at de historiske både fortsat kunne sejle på søen, og at kommende generationer også skulle have mulighed for at opleve den mere end 130 år gamle tradition.
Foreningen mener selv at have spillet en væsentlig rolle i, at sejladsen blev videreført i 2026 og efter planen også i 2027.
Men samarbejdet med Baadfartsudvalget har ifølge foreningen langt fra været, som man havde håbet.
Tværtimod sidder man tilbage med en oplevelse af, at der fra politisk side ikke har været nogen reel interesse i at inddrage foreningen i arbejdet med at sikre fremtidens sejlads.
Lovede mere sejlads – men sådan gik det ikke
I januar 2026 kom ellers en udmelding fra formanden for Baadfartsudvalget, Casper Strunge, som gav anledning til optimisme.
Baadfartsudvalget havde besluttet at istandsætte turbåden Furesø, mens den anden turbåd, Hjortholm, skulle skrottes på grund af dens dårlige stand.
Samtidig blev der lagt op til sejlads både i weekenderne og i sommerferien.
Casper Strunge udtalte dengang:
»Med beslutningen om at istandsætte skibet Furesø har vi købt os tid. Den skal bruges til dialog med de omkringliggende kommuner og andre potentielle partnere om, hvordan Baadfarten også på længere sigt kan bevares på Furesøen og dermed ikke bare bevare en 130 år gammel Baadfart, men forny og udvikle den.«
Men ifølge Baadfartens Venner blev den annoncerede udvidelse ikke til virkelighed.
I 2026 har “Furesøen” således kun sejlet i weekenderne i seks uger af sommerferien, og foreningen frygter, at sejladsen i 2027 bliver lige så begrænset.
Hvorfor ikke give andre en mulighed?
Et af de helt store stridspunkter har været spørgsmålet om, hvem der skal drive sejladsen.
Den nuværende operatør, Strömma, har koncessionen frem til udgangen af 2027, men ønsker ifølge de foreliggende oplysninger ikke at fortsætte derefter sejladsen på Furesøen..
Baadfartens Venner har derfor gennem længere tid undersøgt alternative muligheder.
Blandt andet har foreningen luftet tanken om at overtage de gamle både og selv stå for en istandsættelse med støtte fra fonde og andre bidragydere.
Det er noget der er stor succes med andre steder.
Men den idé blev ifølge foreningen mødt med skepsis.
Casper Strunges svar var at foreningen ikke havde økonomi til at gennemføre projektet.
Det er sådan set korrekt, at foreningen ikke selv råder over de nødvendige millioner. Men netop derfor ønskede man at undersøge mulighederne for fondsstøtte, hvilket naturligvis forudsætter, at man har et konkret projekt og adgang til bådene.
Foreningen har også været i kontakt med en alternativ operatør, der kunne være interesseret i at stå for sejladsen.
Her oplevede man imidlertid modstand, fordi en ny operatør på Furesøen efter Casper Strunges opfattelse kunne skabe konkurrence til den eksisterende baadfart på Mølleåen og de mindre søer.
Den bekymring deler Baadfartens Venner ikke.
Tværtimod mener foreningen, at mere sejlads på Furesøen ville kunne skabe en positiv synergieffekt og øge interessen for hele Baadfarten.
To forskellige selskaber kan blive fremtiden
Nu tegner der sig imidlertid en ny mulighed.
Baadfartens Venner oplyser, at der arbejdes med en løsning, hvor en ny operatør fra 2028 kan genoptage rutesejladsen på Furesøen.
Hvis de sidste aftaler falder på plads, vil der efter planen blive tale om to moderne både, der kan sikre en mere tidssvarende sejlads på søen.
Der mangler fortsat enkelte forhold at blive afklaret, og derfor er der endnu ikke tale om en endelig aftale.
Men udsigterne beskrives som positive.
Det kan betyde, at sejladsen på Furesøen fremover bliver drevet af et andet selskab end det, der står for Baadfarten på Mølleåen og de mindre søer.
Det er måske ikke den mest optimale løsning, når man ser på Baadfartens samlede historie og de muligheder, et fælles samarbejde kunne have givet.
Men hvis alternativet er, at rutesejladsen på Furesøen ophører, er en ny operatør naturligvis en mulighed, der fortjener at få muligheden.
En kulturhistorisk værdi, der bør bevares
Borgmester Sofia Osmani har tidligere offentligt givet udtryk for, at det ville være ærgerligt, hvis mere end 130 års sejlads på Furesøen skulle ophøre, netop fordi der er tale om en betydelig kulturhistorisk værdi.
Det synspunkt deler Baadfartens Venner fuldt ud.
Men skal den historiske sejlads bevares, kræver det også, at man er villig til at tænke i nye løsninger og samarbejdsformer.
Foreningen havde gerne set, at man i fællesskab med kommunerne og Baadfartsudvalget havde fundet en løsning, som både kunne bevare traditionerne og udvikle sejladsen.
Sådan er det desværre ikke gået indtil nu.
Baadfartens Venner giver ikke op
Selv om foreningen oplever at være blevet holdt udenfor, er der ingen planer om at opgive arbejdet.
Tværtimod vil Baadfartens Venner fortsætte indsatsen for, at Furesøen også i fremtiden har en fast rutebådsforbindelse.
Og skulle det lykkes at få en ny operatør på plads fra 2028, vil foreningen naturligvis bakke op om løsningen.
For det handler i sidste ende ikke om, hvem der driver bådene, eller hvem der kan tage æren for at have reddet sejladsen.
Det handler om at sikre, at en mere end 130 år gammel kulturhistorisk tradition ikke forsvinder.
Og måske er det netop værd at huske, at Baadfartens Venner blev stiftet for at hjælpe Baadfarten – ikke for at modarbejde den.
Også selv om formanden for Baadfartsudvalget Casper Strunge, tilsyneladende mener, at foreningen slet ikke har noget med Baadfarten at gøre.
En reaktion
De omkring liggende restaurationer har vel osse en interesse i at få kunder af søvejen. På samme måde må ejerne af Baadfarten, kommunerne være interesseret i skattekronerne.
Spørgsmåler er om kommunerne vil vinke farvel til den indtægt.