Ulla Ernst (tv.) og Anne Margrethe Hermansen (th.). Fotograf: Lene Dam Jørgensen
.
Anne Margrethe Hermansen og Ulla Ernst fra Lyngby-Taarbæk deler i forbindelse med Verdens Diabetesdag 14. november deres personlige erfaringer med type 2-diabetes.
Forud for Verdens Diabetesdag 14. november står Anne Margrethe Hermansen og Ulla Ernst fra Lyngby-Taarbæk frem for at dele deres historie.
Anne Margrethe Hermansen fik konstateret type 2-diabetes i 2007. For hende kom diagnosen som en stor overraskelse, da ingen i hendes familie har sygdommen. Omgivelserne blev også overraskede.
Ulla Ernst havde samme oplevelse, da heller ikke hun har diabetes i familien.
”Jeg tog det, som det var – jeg prøvede at tilpasse maden, efter at jeg havde fået diabetes, men det gik ikke så godt med de mange gode hensigter: Jeg må indrømme, at jeg i dag spiser næsten, som om jeg ikke havde diabetes, og der er styr på blodsukkeret,” fortæller Anne Margrethe.
Sygdommen i hverdagen
Anne Margrethe danner stadig selv insulin og skal derfor ikke tage det. Til gengæld får hun diabetesmidlerne Metformin og Ozempic til behandling af sin diabetes. Selve sygdommen fylder ikke så meget i Anne Margrethes liv til hverdag. Hun tænker over det, når hun spiser, men indrømmer, at hun har en ”sød tand”. Som Anne Margrethe selv siger, så skal det også være sjovt at spise og leve.
”I starten af forløbet, hvor jeg begyndte at få medicin, fik jeg målt for lavt blodsukker. Når jeg eksempelvis skulle hente mine børnebørn, da de var små, kunne jeg næsten ikke komme op ad trappen, når jeg kom hjem, fordi jeg var så udmattet. Men det er mange år siden, jeg sidst har fået målt for lavt blodsukker, så det oplever jeg ikke længere. Det var nok den værste forhindring at komme over,” slutter Anne Margrethe.
Træthed var diabetes
Ulla Ernst fik konstateret type 2-diabetes i sommers og behandles også med Metformin. Inden diagnosen havde Ulla været meget træt og troede selv, at det skyldtes jern- og vitaminmangel. Det viste sig dog, at der var noget med hendes blodsukker.
”Dengang jeg fik stillet diagnosen, tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget anderledes i mit liv. Jeg er først og fremmest begyndt at lave noget andet mad, men jeg synes faktisk ikke, at jeg har lagt kosten særlig meget om. Jeg synes også, at livet skal leves og nydes. Jeg prøver derfor hele tiden at finde alternativer, og almindelig sodavand bliver erstattet med light. Jeg prøver i det hele taget bare at gøre tingene anderledes – og få mindre sukker og flere proteiner i kosten.” siger Ulla, og fortsætter:
Fornuft og lagkage
”Jeg prøver at skære ned på nogle ting, men jeg håber på, at det bliver en naturlig ting for mig, så jeg ikke behøver at tænke så meget over det. Det er jo helt nyt for mig. En sygeplejerske sagde til mig, at det er hverdagen, der tæller – ikke weekenden. Man skal have lov til at spise lagkage til fødselsdage eller drikke et glas rødvin med en veninde. Der skal være fornuft i hverdagen, og så må man godt være mere ”løssluppen” i weekenden,” slutter Ulla.
Nyt fællesskab
Begge kvinder mødte for nylig op i den lokale Diabetescafé for første gang, og besøget blev en stor succes. For Anne Margrethe trak en lækker, diabetesvenlig æblekage og muligheden for fællessang. Ulla fandt også stor værdi i sangen, og hun syntes det var hyggeligt. Ulla tror selv, at det hun ville komme for, og som ville være godt for hende, er motionen og muligheden for at udveksle erfaringer samt gode råd omkring kosten med andre i samme situation.
De to kvinder er ikke i tvivl om, at de skal afsted igen. Næste Diabetescafé er onsdag 18. november fra kl. 16 til 18 på Lyngby Stadion, hvor der er lagt op til hyggeligt samvær i julens tegn.
