Et stærkt lokalt engagement og stor opbakning prægede stemningen, da cirka 40 borgere onsdag aften var samlet til møde om Baadfartens fremtid på Furesøen. Mødet, som fandt sted på Hotel Sinatur i Frederikdal, markerer et vigtigt skridt mod at bevare den historiske sejlads – og måske endda gentænke den i en moderne, bæredygtig form. Lidt symbolsk sad vi i salen med navnet “Furesø” og med direkte udsigt til de to både som mødet drejede sig om.
.
.
.
Ophør af sejladsen på Furesøen – en trussel mod de to både.
Det var en bekymret men konstruktiv forsamling, der mødtes med én fælles sag: At sikre fortsat sejlads på Furesøen, efter at Strømma, den nuværende operatør, har meldt ud ikke mere at sejle på Furesøen efter 1. januar 2026. Med Strømmas tilbagetrækning truer nemlig et endegyldigt stop for sejladsen på Furesø og Vejlesø fra 2026 og en potentiel ophugning af bådene, som ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune.
Baadfarten fortsætter på Lyngby Sø og Bagsværd Sø som hidtil, men det hjælper ikke dem, der i årevis har haft Furesøen som deres foretrukne udflugtsmål.
Erfaring og ildsjæle skaber håb
Formanden for Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening Hans-Jørgen Bundgaard, fortalte om baggrunden for aftenens arrangement og takkede Hotel Sinatur Frederiksdal for værtsskabet. Efter en kort orientering blev der budt velkommen og fortalte aftenens program.
Skipper Jan-Erik Messmann fortalte om sine erfaringer med frivilligdrevne bådfarter på bl.a. Arresø og Frederiksborg Slotssø. Disse modeller har vist sig bæredygtige og økonomisk rentable – og Messmann pegede på, at Furesøens tætte befolkningsgrundlag der er meget større end befolkningen omkring Arresø, burde give endnu bedre forudsætninger for en succesfuld forening.
Dernæst tog skipper Pelle Ørsted ordet. Ørsted, som har sejlet med Baadfarten siden 1978 (Dog med et job i sine arbejdsår på de store have) gav et historisk og personligt perspektiv på sejladsen. Han beskrev, hvordan Baadfarten tidligere har været en vigtig del af lokalområdets fritidsliv og kulturarv – og hvorfor det er værd at kæmpe for dens overlevelse.
Med små spændende lokale historier om Baadfarten gennem årene og andre anekdoter fra lokalområdet, fortalte han om sine egne erfaringer med Baadfarten og at han også var gået ind i arbejdet for at sikre at de to både ikke blev hugget op og naturligvis videreføre sejladsen. Han fortalte bl.a. at 2025 er første år siden 2. verdenskrig Baadfarten på Furesøen ikke har sejlet rutesejlads.
Pelle har i øvrigt skrevet en ny udgave af sin bog om Baadfarten som også blev præsenteret på mødet.
Økonomi og drift, fremtidig mulighed
Furesø og Rudersdal Kommuner har tidligere støttet sejladsen økonomisk, men trak sig, først Furesø Kommune og fra i år også Rudersdal Kommune da antallet af afgange var så få at de ikke mente det var pengene værd at kunne opretholde trafikken.
Lyngby-Taarbæk Kommune mente ikke at det var i deres interesse at være den eneste kommune rundt om Furesøen og vejlesø, som skulle støtte op om Baadfarten der jo besejler ialt 3 kommuner.
Derfor blev det fremhævet, at en ny plan bør sikre flere daglige afgange – både i weekender og i hverdage i ferietiden – og samtidig integrere alle Furesøens havne. Muligheden for både charterture og rutesejlads kan styrke konceptets økonomi og tiltrækningskraft.
Et arbejde er derfor allerede gået i gang, for at sikre at både Furesø Kommune og Rudersdal Kommune igen kan se fornuften i at Baadfarten også lægger til i deres kommuner.
Visioner: Elbåde, kammersluse og kulturarrangementer
Mødet var ikke kun præget af bekymring – også kreativitet og fremtidstro fyldte rummet. Der blev talt om elektrificering af bådene, forbedring af siddepladser og indretning, og sågar etablering af en kammersluse ved Frederiksdal, som kan forbedre sejlbarheden.
Flere deltagere foreslog også events og arrangementer ombord – eksempelvis musiksejladser – som kan tiltrække nye målgrupper og skabe en unik kulturplatform på vandet.
Næste skridt: Forening og forhandlinger
Aftenens konklusion var klar: Første prioritet er at forhindre, at bådene bliver hugget op. Dernæst skal der forhandles med Lyngby-Taarbæk Kommune, som ejer bådene, og der skal sikres en aftale, der både tilgodeser kommunen og Strømma der fortsat sejler bådene på Mølleåen og de små søer. Med samordning af tidsplaner, billetsystem og drift burde det være muligt at skabe en løsning, hvor begge parter kan eksistere side om side og skabe en synergieffekt for begge parter.
Det blev også nævnt, at vedligeholdelse og istandsættelse af bådene vil kræve midler, men som forening forventes at kunne søge fondsstøtte, så dette ikke bliver en stopklods.
En foreløbig bestyrelse er dannet
En midlertidig bestyrelse blev herefter nedsat. Den kom til at bestå af: af Jan Erik Messmann, Pelle Ørsted, Hans-Jørgen Bundgaard, Niels-Kristian Pedersen, Claus Nielsen, Svend Korsgaard, Rune Keldsen og Hans Erik Dahl.
Bestyrelsen skal nu arbejde videre med de juridiske og praktiske aspekter og forberede en stiftende generalforsamling efter sommerferien.
Målet er klart: Allerede fra næste sæson skal Baadfarten på Furesøen igen være i drift – både som rutefart og med mulighed for chartersejlads. Med det store lokale engagement, de mange idéer og erfaringerne fra andre søer i bagagen er der nu reel grund til optimisme.
Furesøens Baadfart er ikke blot fortid – men går en lysere fremtid i møde.
