Dokumentation viser at bæredygtighed kan betale sig
Bæredygtighedsindsatsen skal dokumenteres for at vise, at den virker. Mange aktører – borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og kommuner arbejder med bæredygtighed. Nu kan vi sort på hvidt se hvad der virker.
Nye EU-krav
EU stiller krav om, at store virksomheder dokumenterer effekten af deres bæredygtighedsindsats. Det omfatter også deres værdikæde, mange organisationer og virksomheder må leve op til kravene. Bæredygtighed er ikke længere et valg, men en forventning.

Partnerskaber skaber bæredygtige løsninger
Effektive bæredygtighedsindsatser kræver ofte samarbejde. For eksempel kan virksomheder uden egne udearealer samarbejde med boligselskaber om at fremme biodiversitet.
Den 27. februar 2025 afholdt Bæredygtighedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune et temamøde om partnerskaber og bæredygtighed. Deltagere fra virksomheder, boligselskaber, konsulentbranchen, uddannelsesinstitutioner samt kommunens politikere og medarbejdere diskuterede, hvordan bæredygtighedsindsatser bedst rapporteres og dokumenteres i fællesskab.
Jesper Mørk Hovgaard fra Partnerskabshuset Krydsfelt præsenterede metoder og gode eksempler. Mødet dannede grobund for fremtidige samarbejder.
Bæredygtighed bliver et krav
Allan Kock, kommercielt ansvarlig hos Clayton Power, siger:
“Vi leverer mobile strømløsninger til entreprenørbranchen, hvor fossildrevne generatorer traditionelt kører i døgndrift. Vi har allerede taget skridt til at transformere branchen ved at levere elektriske generatorer til fjernvarmeprojekter, hvilket reducerer CO2-udledningen. Det kræver et tæt samarbejde med kommuner, fjernvarmeudbydere, entreprenører og beboere. Vi stræber efter, at partnerskabet skaber værdi for alle parter – og det gør det som regel.”
Bag initiativet
Bæredygtighedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune står bag initiativet. Udvalget består af politikere samt ledende medlemmer af civilsamfund og institutioner:
- Gitte Kjær-Westermann (B), formand
- Michael M. Jørgensen (C), næstformand
- Casper Strunge (C)
- Niels Haxthausen (F)
- Bodil Kornbek (A)
- Anéh Christina Hajdu, adm. direktør, Science City Lyngby
- Helle Hangaard, Director Sustainability – Certification and Outdoor, DEAS
- Anne Kyed, direktør for forretningsudvikling og bæredygtighed, Fog
- Casper von de Ahe, center manager, Danske Shoppingcentre
- Preben Mac, repræsentant for boligselskabernes samarbejdsudvalg, LAB
- Jane B. Madsen, konst. adm. direktør, Lyngby-Taarbæk Forsyning
- Anders B. Møller, campusdirektør, DTU
Kontakt
For mere information: Gitte Kjær-Westermann (B), formand for Bæredygtighedsudvalget Telefon: 50 30 12 01
Eller besøg: www.baeredygtighed.ltk.dk