Jazzkoncert i Templet hylder Jens Winther

Onsdag den 4. november kl. 20.00 inviterer Lyngby-Taarbæk Jazzklub til en særlig koncert i Templet, hvor fem fremtrædende jazzmusikere hylder den danske trompetist og komponist Jens Winther, der døde pludseligt i 2011.

Jens Winther var en markant skikkelse på den europæiske jazzscene, og hans musikalske arv lever videre gennem de mange kompositioner, han efterlod sig.

Koncerten A Tribute to Jens Winther samler fem musikere fra den nordiske jazzscene med trompetisterne Anders Malta og norske Erik Kimestad i front.

Ved klaveret sidder Jens Winthers søn, Carl Winther, som har opnået international anerkendelse og turneret med jazznavne som David Liebman, Jerry Bergonzi og Walt Weiskopf.

Kvintetten fuldendes af bassisten Richard Andersson og trommeslageren Anders Mogensen.

Publikum kan glæde sig til en aften med Jens Winthers kraftfulde og melodiske kompositioner, hvor respekt for hans musikalske arv kombineres med nye fortolkninger, improvisation og virtuost sammenspil.

Koncerten finder sted onsdag den 4. november kl. 20.00 i Templet, Jernbanevej 16 i Kongens Lyngby, med Lyngby-Taarbæk Jazzklub som arrangør.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Er du garvet Matador-fan eller har du ikke set serien,..

Har du lyst til at prøve en anderledes sport, hvor..

Hvilke aktiviteter kan vi fremme og være fælles om i..