I den forgangne weekend indbød Kulturstedet Lindegaarden til opera.
Der var tale om operaen ”Bajadser”, der er den italienske komponist og librettrist, Ruggero Leoncavallos, mest kendte værk – skrevet i 1892.
En elsket opera.
Operaen er en meget elsket og ofte spillet opera – selv den dag i dag – måske fordi Leoncavallo blev inspireret af en virkelig hændelse, nemlig en mordsag, hvori hans egen bror havde været involveret.
Handlingen kort.
I operaen følger vi en omrejsende og forhutlet gøglertrup, der på byers markeder og landsbyers torve underholder den jævne befolkning med sang og skuespil.
På overfladen er alt tilsyneladende festligt og folkeligt, men det er langt fra hele sandheden.
Handlingen udspiller sig i Calabrien i1865.
Skuespilleren Canio, der også er leder af en teatertrup, myrder sin hustru Nedda og hendes elsker Silvio på scenen under en optræden.
Noget for øjet.
I lange perioder i forestillingen var scenen godt fyldt op med sære eksistenser i spændende kostumer – en meget stor del af dem var amatører, som havde fået chancen i denne forestilling – så der var i høj grad noget at se på.
Relevans.
Bajadser giver som få andre operaer et psykologisk indblik i rigtige og moderne menneskers komplekse sinds- og følelsesliv.
Man spiller ikke virkelighed – det ér virkelighed!
Passende omgivelser.
Det faktum, at man opførte operaen i kulturstedets indre brostensbelagte gård og anvendte gamle rekvisitter, gjorde, at publikum oplevede operaen i noget nær de rammer, som den var skrevet til.
Operaen blev sunget på dansk, og den tiltrak små 300 publikummer hen over spilleperioden.
Dygtig dirigent.
Skuespillerne blev ledsaget af et velspillende orkester, der rummede godt en halv snes musikere.
Her håndterede dirigenten personligt både det hvide klaver med bravour, samtidig med at han dirigerede hele forestillingen mesterligt, selv om han det meste af tiden havde ryggen til det, der foregik på scenen.
I smukke omgivelser.
Tilskuerne var mødt op i god tid inden forestillingen, og man fornemmede en forventningens glæde. Vi tilskuere fik lejlighed til at beundre Lindegaardens meget smukke længer og det flotte stråtag – under den helt skyfri og fantastiske blå himmel.
Et flot syn, der sikkert fik de fleste til at glemme den lidt kolde vind, der prægede det meste af aftenen.
Udendørs teater.
Det er altid spændende og lidt anderledes at opleve teaterstykker udendørs – alene af den grund, at publikums applaus lyder noget anderledes ”i det fri”, end den gør i et ”rigtigt teater”, hvor der er stor resonans – takket være det rum, det foregår i.
Lindegaarden kan bare det der.
Lindegaardens engagerede frivillige gør et kæmpe stykke arbejde. De var som altid mødt talstærkt op for at styre såvel adgangen til forestillingen som den uundværlige bar, hvorfra man kunne forsyne sig med drikkevarer, og det er i høj grad deres indsats, der gør, at kulturstedet endnu engang fik vist, at det har så ufatteligt meget at byde på.
Mød op og tag fra.
For alle os, der bor i rimelig afstand fra stedet, handler det sådan set bare om at møde op og tage fra i den righoldige menu, som stedet tilbyder – og man bliver sjældent skuffet.
Aftenens forestilling var en stor succes, hvilket publikum kvitterede for med stående applaus, da operaen var forbi.
Lindegaardens fremtidsplaner.
I forestillingens indlagte pause lykkedes det LTA’s udsendte at få en uformel snak med en af Lindegaardens frivillige, Bo Krogh, om nogle af de spændende projekter, som stedet arbejder målrettet på at realisere.
Af samtalen fremgik det tydeligt, at fremtiden på Lindegaarden tegner rigtig spændende, men hvad det konkret er – ja, det kan man naturligvis læse meget mere om i Lyngby-Taarbæk Avis, når projekterne realiseres i en ikke så fjern fremtid.
