Bekymring om sikkerheden i Lyngby Åmose efter ulykke

Den heltemodige borger som vi efterlyste forleden,  har henvendt sig til avisen

En uheldig hændelse i Åmosen forleden har sat fokus på sikkerheden i området, hvor både børn og voksne færdes året rundt. Susanne, der er mor og mormor til den unge kvinde og hendes 4 årige barn der forleden faldt i mosen, fortæller at hendes datter fortsat er påvirket af  oplevelsen, hvor hun faldt i det kolde og mudrede vand og havde svært ved at finde fodfæste, da hun ville redde sin søn op af mosen.

Ifølge Susanne kan oplevelsen genkaldes af selv små ting i hverdagen, og episoden har givet anledning til bekymring for forholdene i mosen. Særligt fremhæves det, at området anvendes til aktiviteter for børn, blandt andet af spejdere, som færdes der i mørke med lommelygter.

I forlængelse af sagen har den person, der beskrives som “helten” i forbindelse med hændelsen, henvendt sig til avisen. Men ifølge en lokal beboer – mor til den kvinde og det barn, som tidligere er omtalt – er det ikke nok med ord. Der er behov for konkret handling for at forbedre sikkerheden i området.

Bekymringen går på, at terrænet flere steder kan være uforudsigeligt, og at man risikerer mere end blot at få våde fødder, hvis man træder forkert. Susanne peger på, at leg og bevægelse i grupper kan øge risikoen for uheld.

Derudover nævnes det, at andre også har delt lignende oplevelser med at falde i mosen, hvor det har været vanskeligt at komme op igen uden hjælp. Det tyder kommentarer efter hændelsen på, at episoden ikke er enestående.

På den baggrund opfordres der til, at der ses nærmere på sikkerheden i Åmosen. Et konkret forslag er at undersøge mulighederne for at afskærme stier i områder, hvor vanddybden er betydelig, for at mindske risikoen for alvorlige ulykker.

Åmosen er et populært naturområde, og sagen rejser en bredere debat om, hvordan man bedst sikrer trygge rammer for de mange der benytter Lyngby Åmose.

Læs også:

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Tidl. oldermand i Bondebylauget Niels Friderichsen, blev den 12. maj..

Kgs. Lyngby: Classic Car House har fået en opsigtsvækkende tilføjelse..

Vil du og din familie være med til at spotte..