Børnenes Dag byder på leg, loppemarked og familiehygge i Brede – søndag

Brede Høker og Min Klasse inviterer til Børnenes Dag, hvor området ved Brede Høker bliver forvandlet til et stort aktivitetsområde for børn og familier. Søndag den 28. juni kl. 10-15

Arrangementet finder sted på I.C. Modewegs Vej 5A i Kongens Lyngby og byder på en lang række oplevelser. På Høkerens store græsareal kan børnene blandt andet prøve minigolf, få malet ansigt, møde en ballonkunstner, hoppe i hoppeborg og hilse på repræsentanter fra Lyngby Boldklub. Der vil desuden være flere andre aktiviteter i løbet af dagen.

Samtidig bliver det ugentlige loppemarked forvandlet til et børneloppemarked, hvor børn kan sælge legetøj, bøger, spil og andre ting til andre børn. Personer, der fremstiller produkter til børn i alle aldre, har også mulighed for at booke en stand.

Der vil være mulighed for at købe grillmad og slush ice, så både børn og voksne kan få stillet sulten og tørsten undervejs.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Lucille Buenaventura Jensen er ikke bare en kendt skikkelse i..

En yngre kvinde var i flere måneder offer for menneskeudnyttelse,..

Vi er opmærksomme på, at der i Brede Mølledam er..