Det politiske hjørne

Så er det tid til den månedlige gennemgang af den politiske dagsorden i udvalgene.

Vil du se den samlede dagsorden, samt referater fra tidligere møder, kan du se dette på:

dagsordener

Kultur- og Fritidsudvalget

Principper for udlån og udleje af 12 grønne områder.

Forvaltningen har fremlagt nogle principper, som udvalget, samt teknikudvalget, byplanudvalget og økonomiudvalget laver en anbefaling og så er det i sidste ende er det kommunalbestyrelsen der beslutter, hvorefter der vil blive lavet et katalog med principper for udlån og udleje af de 12 områder.

Kataloget differentierer mellem tre kategorier af anvendelse

• udlån til ikke-kommercielle formål (fx vielser på op til en times varighed, foreningers brug af områder mv.)
• udleje til kommercielle formål (fx loppemarked, juletræssalg mv.)
• udleje til kommercielle formål med særlige begrænsninger (fx cirkus på cirkuspladsen og kulturarrangementer på Sophienholm mv.)

I forhold til den sidste kategori er der primært tale om begrænsninger i hvilke typer af aktiviteter, der kan finde sted på de enkelte områder. Fire af de grønne områder er forbeholdt ikke-kommercielle formål, fire af områderne kan udlejes til bredt kulturelle eller erhvervsmæssige kommercielle aktiviteter, og fire områder er udpeget til udleje til kommerciel anvendelse med særlige begrænsninger.

Herunder er forslaget til kataloget

Her er skemaet over de 12 områder

Byplanudvalget

Midlertidige opslagspladser ved Furesøparken og Frederiksdals jorde.

Problemstilling:

Forvaltningen foreslår, at

1. Sagen om oplagsplads ved Furesøparken sættes i bero og genoptages, hvis Planklagenævnet ikke stadfæster landzonetilladelse til oplagspladsen på Frederiksdals Jorde.
2. Forvaltningen bemyndiges at anbefale en tidsforskydning af fredningsdispensationen således, at oplagspladsen på Frederiksdals Jorde kan fungere i tre år fra dens etablering.
3. Forvaltningen bemyndiges at meddele en tidsforskydning af landzonetilladelse, således, at oplagspladsen på Frederiksdals Jorde kan fungere i tre år fra dens etablering.

Løsning:

Oplagspladsen på Frederiksdals Jorde

På baggrund af den meddelte fredningsdispensation og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende fredningsdispensationen vurderer forvaltningen, at det vil være muligt at opnå en tidsforskydning af fredningsdispensationen således, at oplagspladsen på Frederiksdals Jorde kan fungere i tre år fra den faktiske etablering af pladsen. Tilsvarende forhold vil være gældende til forhold til landzonetilladelsen.

Oplagspladsen ved Furesøparken

Forvaltningen vurderer, at der efter planlovens § 19, stk. 1, 2. pkt. er mulighed for at meddele dispensation fra lokalplanen til den ansøgte oplagsplads, men kun hvis dispensationen begrænses til maksimalt tre år.

Oplagspladsen skal understøtte etableringen af fjernvarme, som udgør et væsentligt samfundsmæssigt infrastrukturanlæg. Påvirkningen vurderes at være midlertidig og reversibel, da arealet efter ophør kan retableres, så områdets tilstand og rekreative funktion genetableres. Oplagspladsen vil midlertidigt reducere rekreative funktioner på en del af græsplænen og påvirke de landskabelige værdier, men indvirkningen på den landskabelige oplevelse og udsigten over Furesøen vurderes at være begrænset.

Placeringen tæt på udrulningsområderne vurderes at forbedre logistik, fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den hidtidige fjernvarmeudrulning. Trafikken til og fra pladsen vurderes at være begrænset og ikke at påvirke trafikafviklingen eller trafiksikkerheden væsentligt, heller ikke for bløde trafikanter.

Der vurderes ikke at være væsentlige biologiske værdier på selve oplagsarealet, som påvirkes, og det kan sikres, at de afgrænsende træer beskyttes. Det vurderes, at oplagspladsen ikke vil påvirke Natura 2000-området eller det nærliggende § 3-beskyttede område væsentligt. Oplagspladsen vurderes ikke at ville påvirke flagermus væsentligt (bilag). Selve oplagsarealet er et åbent græsareal og vurderes ikke at udgøre et væsentligt yngle- eller rasteområde, mens de omgivende træer kan have betydning som ledelinjer og opholdssteder. Det lægges derfor til grund, at træerne bevares og beskyttes, og at støjgener og lysforurening er begrænset, så områdets økologiske funktionalitet for flagermus ikke forringes.

Supplerende vurderinger herunder vilkår, hvis udvalgene beslutter, at der skal meddeles midlertidige dispensationer fra lokalplan og bygge- og beskyttelseslinjer til ansøgte oplagsplads

Trongårdsvej 50 lovliggørelse af tidligere pedelbolig til specialundervisning.

Problemstilling:

Pedelboligen blev opført sammen med skolen i 1964 og er sammenbygget med skolens øvrige bygninger. I takt med skolens behov for specialundervisning er bygningen taget i brug til mindre undervisningshold. Bygningsdelen opfylder imidlertid ikke fuldt ud de gældende krav til undervisningslokaler, særligt med hensyn til adgangsforhold, indeklima og akustik, og skal derfor lovliggøres. Ansøger vurderer, at bygningen med mindre justeringer og tilpasninger, som beskrevet nedenfor, forsvarligt kan anvendes til specialundervisning, på lige fod med resten af skolens bygninger (bilag).

Adgang
Adgang til undervisningslokalerne sker hovedsageligt via hovedbygningen, som er i niveau (niveaufri adgang) med den øvre del af den tidligere pedelbolig. Adgang fra terræn til den nedre del sker via en niveauforskel på ca. 30 cm som optages via to trin. Ansøger foreslår, på baggrund af Handicaprådets høringssvar, at trappen suppleres med en flytbar rampe for at sikre tilgængelighed.

Der er mellem de to niveauer i den tidligere pedelbolig, inden for det nye afsnit til specialundervisning en intern trappe med ét trin. Da der sikres adgang til begge niveauer, anmoder ansøger om dispensation fra kravet om niveaufri adgang til alle yderdøre.

Skolen tilrettelægger desuden undervisningen, så grupper, hvor der er elever med behov for niveaufri adgang undervises i egnede lokaler. Ansøger begrunder løsningen med, at etablering af permanent niveaufri adgang vil kræve væsentlige konstruktive indgreb i den eksisterende bygning, som vurderes uforholdsmæssig både i forhold til byggearbejde og økonomi.

Gangbredde
En mindre del af gangareal for adgang til to mindre grupperum og kontor har en bredde på 1,09 m, hvilket afviger fra kravet om en minimum gangbredde på 1,3 m. En opgradering vil kræve en større ombygning og indgreb i konstruktioner. Ansøger vurderer, at det vil være teknisk og økonomisk uforholdsmæssigt i forhold til bygningens størrelse og anvendelse, idet er typisk vil være tale om 4-8 elever pr. undervisningshold.

Ventilation og indeklima
Bygningen er opført uden mekanisk ventilation eller akustisk regulering, som er et krav til nutidige undervisningslokaler. Ventilation sker med naturlig ventilation gennem vinduer og lydforhold vurderes løbende med mulige forbedringer og fleksible løsninger ex i form af tæpper, gardiner mv. og eventuelt hvis nødvendigt vægmonterede absorbenter. Ansøger vurderer, at idet der er tale om mindre undervisningsgrupper vil støjniveauet generelt være mindre end for almindelige klasselokaler, og personale vil tilrettelægge lydfølsomme aktiviteter, der passer til lokalerne. Krav til akustiske forhold med videre kan ikke dokumenteres uden egentlige målinger og disse foretages, hvis nødvendigt.

Der er udført en miljøscreeningsrapport der peger på, at enkelte materialer som maling, fuger, gulvbelægning bør fjernes og/eller udskiftes. Disse forhold oplyses udbedret hvis nødvendigt.

Ansøgte forhold vedrørende tilgængelighed har været sendt i høring hos Handicaprådet. Handicaprådet anbefaler ikke dispensation fra tilgængelighedskrav, herunder niveaufri adgang. Høringssvaret vedrører de fysiske tilgængelighedsforhold og ikke anvendelsen til gruppeordning

Løsning:

Forvaltningen foreslår at godkende de ansøgte dispensationer fra bygningsreglementet under forudsætning af, at der etableres mulighed for flytbar rampe for adgang fra terræn og at der foretages tilpasning af indeklima og akustik samt de nødvendige miljømæssige udbedringer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at overholdelse af nugældende krav vil medføre væsentlige indgreb i bygningens bærende konstruktioner, og at der er tale om en mindre del af Trongårdsskolen (144 m²).

Her er link til ansøgning

Her er Høringssvaret fra Handicaprådet

Børne- og skoleudvalget

Praksisnormeringer i de kommunale daginstitutioner

Problemstilling:

Dagtilbudsudvalget godkendte i januar 2025 en anmodning fra Socialdemokratiet om at igangsætte en undersøgelse af personalets tidsanvendelse i dagtilbuddene. Anmodningen omfattede:

1. En kortlægning af, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene, og hvor meget tid der anvendes til forberedelse og øvrige opgaver. Der blev ønsket gennemført en pilotundersøgelse i dagtilbud, som frivilligt ville deltage, eksempelvis over en periode på én måned.
2. At skabe et grundlag for en efterfølgende drøftelse af den faktiske normering, forberedelsestid samt omfanget af tværgående opgaver.

Med afsæt i den valgte model har lederne i de kommunale institutioner skønnet, hvordan personalet (hhv. pædagoger og øvrigt personale) bruger deres tid – fordelt på forskellige kategorier og opgjort som et gennemsnit hen over et år. Det er kun de kommunale institutioner, der indgår i opgørelsen, da forvaltningen ikke råder over personalemæssige data for de selvejende institutioner (vedr. fx sygefravær, orlov mv.), som også indgår i modellen.

Løsning:

På baggrund af ledernes skøn har forvaltningen beregnet praksisnormeringen, dels for den enkelte kommunale institution, dels som et gennemsnit på tværs af institutionerne. Opgørelserne for de enkelte institutioner formidles til hver institution, mens det tværkommunale gennemsnit fremlægges i denne sag.

Danmarks Statistiks normeringer

Jf. de lovgivningsmæssige krav om minimumsnormeringer skal der være være minimum én pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver. Normeringerne opgøres af Danmarks Statistik som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale (omregnet til fuldtidspersonale og fuldtidsindskrevne børn). Normeringen opgøres som et gennemsnit for hele året på kommuneniveau.

Den nationale opgørelse af de kommunale normeringer tager ikke højde for personalets tid med børn og uden børn. Den enkelte kommune kan altså godt leve op til kravene om minimumsnormeringer, selvom en beregning af normeringer i praksis, hvor der netop tages højde for tid med og uden børn, viser en lavere normering, end de lovgivningsmæssige krav foreskriver. Alle kommuner ville, hvis de opgjorde det, have en lavere praksisnormering end deres officielle normeringstal.

Forbehold ved opgørelsen af praksisnormeringer

Modellen for opgørelse af praksisnormeringer er forbundet med en række opmærksomhedspunkter. For det første bygger omsættertabellen på normeringstal fra Danmarks Statistik, som er fra 2024. Det betyder, at ændringer i personale, budgetter eller børnetal i mellemtiden kan medføre, at beregningerne ikke fuldt ud afspejler den aktuelle situation i daginstitutionerne.

Link til opgørelse af personalets tid i institutionerne

Link til omsætter tabel

Link til princippapir vedr. opgørelse af skønnede praksisnormeringer

Teknik- og Miljøudvalget

Cykelsti på fuglevadsvej og Gyrithe lemchesvej

Problemstilling:

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. i 2026-27 til at anlægge en cykelsti på dele af Fuglevadvej og Gyrithe Lemches Vej. Anlægsbevillingen finansieres af hhv. en indtægtsbevilling på anlæg på 2,5 mio. kr. i 2027-28 til støtte fra Vejdirektoratets Cykelpulje samt 2,5 mio. kr. fra driftspuljen til parkerings- og trafiksikkerhedsmæssige tiltag, fordelt ligeligt mellem 2026-28.

Løsning:

For at anlægge cykelsti på dele af Fuglevadsvej og Gyrithe Lemches Vej skal vejen omprofileres. På Fuglevadsvej indsnævres kørebanebredden til 6 meter, fortov indsnævres til 1,25 meter og yderrabat indsnævres til 0,2 meter for at få plads til en cykelsti i hver side af vejen på 1,8 meter. Cykelstien opnår dermed den vejledende normalbredde for en ensrettet cykelsti i hver side af vejen. De enkeltrettede cykelstier anlægges i asfalt og adskilles af en kantsten mod kørebane og fortov. På Gyrithe Lemches Vej indsnævres fortovet til 1,5 meter og yderrabatter indsnævres til 0,2 meter for at få plads til en cykelsti i hver side af vejen på 1,8 meter. Som bilag til denne sag vedlægges den eksisterende tværprofil på de to veje og den påtænkte nye tværprofil hvor der indrettes cykelsti. Projektet skal senest være gennemført d. 31. december 2029 for at der kan opnås tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje.

Social- og beskæftigelsesudvalg

Serviceniveau for Lyngby-Taarbæk Kommunes virksomhedsservice

Problemstilling

Lyngby-Taarbæk Kommunes nuværende virksomhedsservice har til formål at hjælpe de lokale virksomheder med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Dette indebærer blandt andet opsøgende kontakt til virksomheder, videreformidling og match af rekrutteringsanmodninger fra virksomhederne og afhjælpe mangel på arbejdskraft ved opkvalificering af ledige særligt indenfor mangelområder.

Der er tre mål med virksomhedssamarbejdet:

• Understøtte virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering
• Opkvalificering af ledige, så de matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel
• Hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

Løsning

Kommunens virksomhedsservice har til formål at sikre et ensartet og tilgængeligt serviceniveau for virksomheder. Virksomhedsservice understøtter virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og bidrager til at forebygge mangelsituationer på det lokale arbejdsmarked.

Kravet om én indgang til kommunens virksomhedsservice har været gældende siden etableringen af jobcentrene i 2007. Ud over Jobnet, som er den landsdækkende portal for arbejdsgivere, sikres én indgang til Lyngby-Taarbæk Kommunes virksomhedsservice gennem virksomhedstelefonen. Virksomhedstelefonen er bemandet i kommunens åbningstid og fungerer som direkte adgang for virksomheder, der søger hjælp, eksempelvis i forbindelse med rekruttering. Virksomhedsservice vil også fremadrettet servicere alle virksomheder, der retter henvendelse til Jobcentret med behov for rekrutteringsbistand. Såfremt Jobcentret ikke inden for 72 timer kan finde et relevant match blandt kommunens ledige kandidater, videreformidles rekrutteringsforespørgslen til Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS). HRS er et formaliseret samarbejde mellem 16 kommuner i hovedstadsområdet, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med samarbejdet er at styrke den fælleskommunale indsats for rekruttering og opkvalificering samt at sikre virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft, særligt inden for områder med mangel på arbejdskraft og stort fremtidigt rekrutteringsbehov. Samarbejdet understøtte