DNA-detektiver for en aften

.

Ved Science Citys arrangement Science Family LAB tirsdag aften diagnosticerede teenagepiger og deres forældre sygdomsudbrud med ægte laboratoriemetoder. Hvordan finder man egentlig sygdomsfremkaldende bakterier? Og hvordan kan et mobilt laboratorie bruges til at diagnosticere patienter i flygtningelejre i Afrika?

Familier fra Lyngby fik mulighed for at opleve videnskaben helt tæt på, da ph.d.-studerende Emilie Egholm Bruun Jensen fra DTU Food faciliterede en lærerig og interaktiv aften om DNA, bakterier og moderne diagnostik til Science Family LAB

Mobile laboratorier i Burundi

Deltagerne lærte blandt andet, hvordan forskellige bakterier kan identificeres ud fra deres unikke DNA-profiler, og hvordan sygdomsfremkaldende bakterier spores ved hjælp af metagenom-sekventering.

Emilie Egholm Bruun Jensen fortalte også om sit eget arbejde i Burundi, hvor hun har besøgt hospitaler og flygtningelejre med sit mobile laboratorie for at diagnosticere syge patienter direkte i felten. Her bruger hun avancerede DNA-analyser til hurtigt at identificere bakterier og sygdomsudbrud under vanskelige forhold.

Familierne fandt “syge” patienter i selskabet

Familierne blev kastet ud i rollen som laboratorieforskere under et simuleret sygdomsudbrud på “Science Girls Camp”. Opgaven var klar: Deltagerne identificere de “syge” patienter i selskabet.

Herefter arbejdede børn og forældre sammen i makkerpar gennem laboratoriets forskellige trin med at afveje startmateriale med pipetter, udføre DNA-ekstraktion ved at rense urenheder væk og sekventere DNA ved at aflæse elektriske signaler. Samarbejdet blev sat på prøve undervejs, hvor den ene deltager eksempelvis måtte agere “øjne”, mens den anden fungerede som “arme” under DNA-rensningen.

Resultatet af analyserne viste, at tre patienter var smittet med salmonella, én med listeria, mens to også havde E.coli-bakterier. Her lærte deltagerne, at E.coli faktisk naturligt findes i menneskets tarm og ikke nødvendigvis er farlig. Aftenen bød også på spændende indblik i forskning i bakterier fra blandt andet vilde chimpanser og arbejdet med at undersøge bakteriesammensætningen i maven.

Styrket fokus på piger og kvinder i naturvidenskab

Science Family LAB er et af flere initiativer målrettet piger og kvinder med interesse for STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Science City Lyngby arbejder for at styrke, inspirere og skabe fællesskaber for piger med, spirende interesse for STEM. Piger mellem 13 og 19 år fra Lyngby-Taarbæk Kommune og omegn kan blive medlem af Science Girls en videnskabsklub for piger 13-19 år, som er et gratis tilbud. Initiativet er startet, fordi Danmark har vi brug for, at flere tager en uddannelse inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Virksomhederne mangler medarbejdere med de kvalifikationer, og piger/kvinder er generelt underrepræsenterede på områderne. Derfor skal vi fastholde nysgerrigheden og interessen hos pigerne.

Næste Science Family LAB er den 27/8 fra 17-19. Her skal vi lære om mikrobiologi, hvad fermentering er, og hvordan det får en surdej til at virke!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Som en ny service tilbyder Lyngby Bibliotek at finde din..

Det er spørgsmålet, filmen ”Vores løfte” kredser om. Der er..

Der vil være musik og aktiviteter for hele familien langs..