Dagen efter folketingsvalget havde Lindegaarden inviteret maleren, Jeppe Eisner, og tidligere statsskovridder, Klaus Waage, til at løfte sløret for nogle af Dyrehavens mange spændende fortællinger.Begge foredragsholdere har levet et langt liv og været tæt knyttet til Dyrehaven – men fra hver sin vinkel.
Jeppe Eisner
Jeppe Eisner er autodidakt 3. generationsmaler, og han har gennem årtier ladet sig inspirere af naturens stemninger, lys og dyreliv.
Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling allerede i 1969 og har siden haft en markant kunstnerisk karriere.
I dag har han sit malerværksted i Magasinet ved Eremitageslottet, hvor han hvert år afholder sin efterårsudstilling i begyndelsen af november.
Han har dog vanskeligt ved at skille sig af med billederne, fortalte han, hvilket er årsagen til, at han har beholdt omkring 200 af sine egne billeder.
Til foredraget havde han medbragt et stort antal af sine karakteristiske værker, som skulle illustrere aftenens fortællinger.
Klaus Waage
Klaus Waage var statsskovrider ved Jægersborg Statsskovdistrikt i perioden 1982-2011, og han fungerede desuden som kongelig jægermester ved Statsskovene fra 1993 til 2011.
Han har således indgående kendskab til både naturforvaltning, jagttraditioner og til Dyrehavens kulturhistorie.
Miljøskadet.
Jeppe Eisner præsenterede sig selv som ”miljøskadet” – hans far mente, at han måske hellere skulle have været barber, for så kunne han være inden døre hele året, men Eisner var allerede i en tidlig alder så fokuseret på at male, at han længtes efter, at ”den forbandede skole skulle holde op,” som han udtrykte det, så han kunne kaste sig over maleriet fuldtids.
Sandhed og sagn.
Dyrehaven er et sted, hvor sandhed og sagn smelter sammen.
Området rummer fortællinger om kongelige jagter, ældgamle skove og magiske kilder, og det oplevede vi til fulde i løbet af aftenen.
Festligt causeri.
De to foredragsholdere supplerede hinanden i et særdeles festligt causeri om Dyrehaven og dens historie – Klaus Waage fortalte (røver)historierne under devisen: ”Hvis ikke det er sandt, så er det godt fundet på,” og Jeppe Eisner illustrerede det hele med sine malerier.
Fra stenalderen til vore dage.
I Klaus Waages kronologiske historie om Dyrehaven var det hans helt klare opfattelse, at Jeppe Eisner måtte have været til stede altid, for han har illustreret stort set samtlige hændelser med sine billeder – lige fra stenalderen og til vore dage, som Klaus Waage udtrykte det.
Vi fik gennemgået kongerækken på festligste vis, vi hørte om de gigantiske fester, der er blevet afholdt på Eremitagesletten, om Sankt Hansbål, om Svenskekrigene, om Caroline Mathilde & Struense samt om en nedgravet skat, der aldrig er blevet fundet.
Et kulturmekka.
De tilstedeværende oplevede et par fornøjelige timer på Lindegaarden hin onsdag aften – glemt for en stund var det grumsede valgresultat og regeringsdannelsen – man var langt mere optaget af det nære og af alle de røverhistorier, som man havde lagt øre til i de to timer, som forestillingen varede, så endnu engang måtte LTA’s udsendte konstatere, at vi er heldige at bo i en kommune, hvor kulturen har fået en central plads og valgmulighederne er store.
Det gælder bare om at bruge dem.
