En mageløs forestilling som HC Andersen nok ville have kaldt det, hvis han kunne opleve forestillingen
Det var med en blanding af forventning og frygt, at publikum indtog deres pladser i Ulvedalene til Det kongelige Teaters premiere på forestillingen Snedronningen fredag.
Vejrudsigten havde lovet kraftige byger, så iklædt praktisk tøj og masser af tæpper var man nu klar til endnu en teateroplevelse i Dyrehaven – og en oplevelse blev det.
Det kræver noget særligt at spille teater udendørs – især når man starter i dagslys og slutter i nattemørke, men det havde Benjamin la Cours taget højde for i den meget spændende scenografi, som omslutter forestillingen.
En rund scene og en baggrund med fem glassøjler, der alle blev brugt til meget kreative visuelle effekter, skabte noget nær de perfekte rammer om forestillingen på denne relativt kolde forårsaften.
Solide skuespillerpræstationer, et stort antal meget aktive statister, flotte kostumer og Kim Fups Aakesons noget frie gendigtning af HC Andersens eventyr holdt opmærksomheden fanget gennem de små to timer, som forestillingen varer, og de mange sjove påhit, som man kan lave udendørs, faldt helt tydeligt i publikums smag.
Især i anden akt, som finder sted, når mørket har sænket sig over skoven, blev de dramatiske effekter, som stedet indbyder til, for alvor bragt i spil.
Her blev brugt både laserlys- og lydglimt, som ville have sprængt ethvert indendørsteater i luften, og her i Guds frie natur var det ikke kun hjortene og de nyfødte kid, der blev skræmt af effekterne – også publikum hoppede af og til lidt i sæderne af forskrækkelse, når der lød diverse bombebrag.
Derimod kunne flere glæde sig over, at der blev brugt rigtig ild, for det varmede dem, som sad tættest på scenen.
Alt i alt en forestilling, som bestemt er seværdig, men man skal huske at klæde sig varmt på.
Og så skal man være relativt godt gående, så man kan gennemføre den 1,5 til 2,5 km. lange gåtur fra det sted, hvor man har forladt enten tog, bus eller bil. (Der er dog mulighed for transport til handicappede og gangbesværede, hvis man kontakter Det Kongelige Teater.)
Premieren var vellykket, og bifaldet var stort og massivt, selv om det lyder beskedent i en skov, hvor der er meget lidt resonans.
Og så er det lige værd at nævne, at som ekstra belønning blev publikum skånet for de kraftige regnbyger, som man havde oplevet i løbet af dagen og forventet i løbet af aftenen. Der faldt simpelthen ikke én dråbe regn under forestillingen.
En tilføjelse af redaktør Hans-Jørgen Bundgaard
På avisen har vi fulgt tilblivelsen tæt af Snedronningen, lige fra det første pressemøde på Peter Liep, undervejs ved bl.a. efterlysningen af statister til vores interview i Ulvedalene med to af statisterne som vi fik lov hente ud af deres træning i fuld udklædning, til en placering på den store scene i skoven.
Her i ”Landsbyen” hvor vi for kort tid siden mødte statisterne (Kannibalen og hoftjeneren) så vi med egne øjne hvor stort et apparat der skal til for at udføre dette magiske værk – men når vi så sidder til premieren og ser denne enestående forestilling kan man godt forstå at det ikke er et lille teaterssykke på en teatercafe, men et teater i verdensklasse (uden at overdrive).
En reaktion