Er delecykler det rigtige for Lyngby-Taarbæk Kommune?

Kønt er det ikke, når en park bliver parkeringsplads for delecykler

.

De turkise delecykler, der blev introduceret i Lyngby-Taarbæk Kommune i august måned, har skabt debat blandt borgerne. På papiret er ideen om delecykler bæredygtig og fremmer grøn transport, men i praksis rejser projektet spørgsmål om effektivitet, relevans og håndtering.

Kritik og udfordringer

Delecyklerne er blevet kritiseret for at flyde i gadebilledet, være uhensigtsmæssigt placeret og skabe frustration blandt borgere, der skal navigere omkring dem. Kritikere spørger, hvad kommunen reelt ønsker at opnå med cyklerne, og hvorfor man ikke i højere grad involveret borgerne.

En central problemstilling er, at brugerne ikke altid formår at placere cyklerne korrekt ved de opsatte hubs. Dette har ført til en spredning af cykler, der ligger og flyder på offentlige arealer og ved stationer – til stor irritation for mange.

Cykler ligger og flyder overalt – her foran Sorgenfri Station

I det seneste referat fra Teknikudvalget besluttede kommunen, at der skal opsættes flere hubs for at gøre det nemmere for brugerne at finde og parkere delecyklerne tættere ved sit mål.
Målet er at gøre cyklerne mere tilgængelige, men dette betyder også, at endnu flere steder i kommunen vil blive præget af de omdiskuterede cykler.

Svage brugertal

De nyeste tal fra kommunen viser en beskeden brug af delecyklerne, hvilket stiller spørgsmålstegn ved projektets succes.

MånedAntal tureUnikke brugereTure pr. brugerTure pr. cykel pr. månedGennemsnitlig turlængde (min.)
September1.0163612,82,716,8
Oktober7913092,62,115,8
November4411822,41,1615,0

Trods en stor start i september, hvor cyklerne blev introduceret med gratis prøveture, er brugen faldet markant. I oktober blev der registreret 2,1 ture pr. cykel pr. måned, mens november lå helt nede på 1,16 ture pr. cykel.

Det samlede antal ture i de tre måneder udgør kun 2.248, hvilket ikke står mål med kommunens etablering af ialt i 380 cykler. Det er tydeligt, at interessen daler, især når de gratis ture er opbrugt. Ser vi antal cykler der blev benyttet svarer det til at hver cykel i en tremåneders periode har været benyttet 1,9 gange. pr. måned.

Andre løsninger på bordet

Flere borgere og interessenter har foreslået alternative løsninger, der kunne være mere hensigtsmæssige for kommunen.

  1. Turistfokus: Lad private lokale står for cykeludlejning til turister, som det eksempelvis ses i Klampenborg.
  2. Lokalt samarbejde: Samarbejde med lokale forretninger om cykeludlejning, eller som i Sorgenfri, hvor cykelhandlere istandsætter brugte cykler og sælger dem billigt til studerende og borgere der skal have en billig cykel til stationen – en cykel som ikke “råber efter at blive stjålet”.
  3. Bedre information: En indsats for at oplyse borgerne om korrekt parkering af egne cykler ved stationer og offentlige områder kunne være en mere effektiv løsning, og i det hele taget starte en kampagne om at cykle på de korte ture i stedet for at tage bilen.

Parkeringsproblemer og administration

Kommunen rapporterer, at de kun har brugt cirka 10 timer på at håndtere klager og anmeldelser om cykler, der flyder uhensigtsmæssigt. Dog er det ikke hele sandheden. Flere borgere har observeret cykler efterladt på uheldige steder, især ved stationer. Dette udfordrer kommunens vurdering af, at problemet er begrænset.

Hvad nu?

Spørgsmålet er, om delecyklerne er den rigtige løsning for Lyngby-Taarbæk. Brugertallene er ikke imponerende, og det rejser spørgsmål om, hvorvidt projektet er værd at fortsætte. Skal der være flere hubs – det er jo ikke kønt at have cyklerne stående på gader og stræder eller er det tid til at finde en anden løsning. Kontrakten har en meget kort frist for at melde sig ud, og det er omkostningsfrit for kommunen.
For god ordens skyld skal nævnes at projektet er sat i gang med midler fra EU og Region Hovedstaden, så kommunen er ikke involveret i projektet økonomisk.

Konklusion:
Delecyklerne skulle bidrage til bæredygtig transport, men tallene og den offentlige debat viser, at projektet indtil videre har været en udfordring. Kommunen bør overveje, om der findes smartere og mere relevante løsninger, der både gavner borgerne og respekterer byens æstetik.

Du kan læse flere artikler om delecyklerne her:

Nu kan du hoppe på en el-delecykel i Lyngby-Taarbæk

Hvad er op og ned omkring de grønne elcykler

Richard Sandbæk kommenterer på de nye dele-el cykler

Er der behov for 380 el-cykler i Lyngby-Taarbæk Kommune

Cyklen gratis med letbanen

1 kommentarer

En reaktion

  1. Mon ikke de fleste af kommunens borgere selv ejer en eller flere cykler så
    det ville måske være mere hensigtsmæssigt hvis man etablerede tyverisikker cykelparkering ved stationer og indkøb. Det er ihvertfald en væsentlig hindring for mig at jeg skal køre rundt med flere kilo låse og desuden slæbe batteriet med når jeg forlader cyklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

  1. Mon ikke de fleste af kommunens borgere selv ejer en eller flere cykler så
    det ville måske være mere hensigtsmæssigt hvis man etablerede tyverisikker cykelparkering ved stationer og indkøb. Det er ihvertfald en væsentlig hindring for mig at jeg skal køre rundt med flere kilo låse og desuden slæbe batteriet med når jeg forlader cyklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Afstemning til TryghedsGruppens repræsentantskab: Fokus på digital sikkerhed og fællesskabets..

Kommunalbestyrelsen efterlader helt bevidst Virum og Sorgenfris centre i trafikalt..

Plejecentrene i Lyngby-Taarbæk Kommune er velfungerende, og beboerne trives generelt..

Seneste nyheder