Torsdag den 27. november holdt Pia Søltoft, der er sognepræst i Christians og Esajas kirke i København, foredrag på Lindegaarden under overskriften: ”Kunsten at blive et ordentligt menneske.”
Foredraget var arrangeret i samarbejde med menighedsrådet i Lyngby Kirke, og et forventningsfuldt, trecifret antal ”publikummer” fyldte den store sal på Lindegaarden.
Pia Søltoft havde haft lidt vanskeligt ved at finde frem til Lindegaarden på grund af det store antal vejarbejder, som omgiver stedet i denne tid, men heldigvis lykkedes det.
Ordentlighed.
”Dyder og laster i dag,” stod der på den første slide, og så var vi i gang.
Med afsæt i Kierkegaards tænkning fortalte Pia Søltoft, hvordan man ved at lade sig lede af dyder og styre udenom laster bliver et ordentligt menneske, som kan motivere andre til samme stræben, og ordentligheden værner os mod lastefuld og selvoptaget adfærd, samtidig med at den forbinder os med andre.
Hun tog for givet, at alle tilstedeværende selvfølgelig allerede var ordentlige mennesker, hvilket sikkert var stærkt medvirkende til, at tilhørerne kunne lide hende fra starten.
”Ordentlighed” er en slags ”ad on” til de regler, som gælder i både familier og i samfundet som helhed. Ordentlighed er noget ekstra, noget der – som definitionen af ordet siger – lægger sig ovenpå de regler, som allerede findes, og som bestemt ikke kan undværes.
Begrebet ”ordentlighed” kaster en tilbage i egen forståelse af den enkelte situation, og man kan stille sig selv spørgsmålet: ”Bor ordentlighed kun i mig, eller har vi i samfundet et fælles fodslag, når der er tale om ordentlighed?”
En god indikator til at identificere ordentlig kan være at fokusere på begrebets modsætning. Når man tænker ved sig selv eller måske kommer til at sige højt: ”Det kan man da ikke være bekendt” som kommentar til en situation, ja, så har man oplevet det modsatte af ordentlighed. Ordentligheden er simpelthen fraværende i en sådan situation.
Som eksempel brugte Pia Søltoft en gravid kvinde, som har købt en togbillet fra København til Aarhus, men som har glemt at bestille pladsbillet, så hun derfor må foretage den lange rejse stående.
Er der bare et ordentligt menneske i toget, så vil vedkommende tilbyde hende sin plads.
”Ordentlighed” får simpelthen en til at fornemme tilstedeværelsen af noget, som man føler ærefrygt overfor.
Den overskygger love, regler og pligter, og Pia Søltoft mente, at ethvert forbud havde en slags overtrædelse indbygget i sig – for man får ofte lyst til at udfordre det. Sådan er det ikke med ”ordentlighed.”
Derfor findes der en slags manual for love og pligter, men ikke for ”ordentlighed.”
”Ordentlighed” er simpelthen noget ekstra, noget som ikke kan sættes på formel, selv om vi gerne ville gøre det. Ordentlighed har simpelthen intet at gøre med regler.
Kultur.

Begrebet ”kultur” beskrev Pia Søltoft som en måde at være sammen på. Kultur kan ikke ændres med love eller regler. Den opstår bare, og den kan opleves enten god eller dårlig.
Er kulturen dårlig, så er det ofte fordi ordentligheden har været fraværende. Ingen kan stilles til ansvar for en kultur – den har bare bredt sig, så derfor kan en kultur være meget vanskelig at ændre.
”Ordentlighed” refererer til samvittigheden – vores etiske kompas – og i samvittigheden bor al det, som vores kultur har indprentet os
Værdier & dyder.
Også begrebet ”dyder” blev berørt og blev beskrevet som levende værdier. Hvis man forestiller sig værdier som pejlemærker, så er dyder værdier, som er handlingsorienterede.
Frihed er en værdi, men ingen dyd – for den er ikke handlingsorienteret
Derimod er dyder handlingsanvisende. De udpeger et bestemt mønster, men ikke en konkret handling, så man skal bruge sin sunde fornuft for at føre dem ud i livet.
Inspiration fra forfædrene.
Pia Søltoft er i høj grad inspireret af Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) og i nogen grad af Søren Kierkegaard (1813 – 1855).
Førstnævnte mente, at målet med det at være menneske er at blive så god til at være det som muligt, og her er ”dyderne” redskaberne.
Han mente også, at alle stræber efter lykken, og lykken er at lykkes som menneske, og igen her hjælper dyderne.
Han definerede ”laster” som uhensigtsmæssige handlinger – ”dyder” som det modsatte
Søren Kierkegaard hævdede, at ethvert menneske udgør en opgave. Vi fødes ikke, som den vi er.
Derimod præges vi af biologi, opvækst, uddannelse, relationer og de værdier, vi møder undervejs.
Ved at vælge det hele til og forme det til de dyder, vi lever på, bliver vi os selv.
Kierkegaard mente, at alt ikke er relativt. Noget må være absolut. Han hævdede, at ikke alt flyder – der må simpelthen være absolutte sandheder, så der er nogle værdier, vi kan leve vores liv på.
Den, vi er, bestemmes af måden, vi forholder os til vores historie på, og alle kunne nikke genkendende til citatet om, at livet skal leves forlæns og forstås baglæns
Dannelse.
Om begrebet ”dannelse” sagde Pia Søltoft, at det er at kunne vælge, hvad der er ret i den enkelte situation og nævnte som eksempler, at ”man er, hvad man elsker, og at det, som man mener er umisteligt, samtidig bestemmer, hvem man er.”
Eventyr.
Tilbage til ”dyderne”, så kom det frem, at dyder er et etisk kompas, og at vi lærer dyderne at kende gennem ”opdragelse, uddannelse og rollemodeller, men først og fremmest gennem fortællinger – både store og små.
Alle eventyr handler om dyder og laster, og i eventyrerne oplever man handlingsmønstre, som både er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige. Det er faktisk en rigtig god måde at lære børn at blive ordentlige mennesker på. De lærer dyderne at kende, og det giver fælles fodslag til laster og dyder fremover

De Syv Dødssynder og deres modsætninger.
Pia Søltoft sluttede af med en gennemgang af ”De Syv Dødssynder, som man skal undgå.”
Pia Søltoft nævnte, at nogle af lasterne enten næsten er blevet en dyd eller er gået i glemmebogen, fordi holdningen i samfundet har ændret sig.
Tidligere fik katolikker fortalt, at der var et særligt afsnit i Skærsilden beregnet for dem, der ikke havde nået at få skriftet De Syv Dødssynder, inden de forlod denne verden.
Som lasternes modsætning findes ”De Syv Primære dyder,” som skal dæmme op for de syv almindelige laster.
Kolonnen i midten indeholder ord, som Pia Søltoft selv har opfundet som et forslag til begrebet ”dyden i midten.”
Under gennemgangen blev ”lasternes” modsætning listet, og samtidig blev tilhørernes opmærksomhed henledt på begrebet ”dyden i midten”, som blev præsenteret som den mest fornuftige adfærd, og så var vi tilbage til udgangspunktet: ”ORDENTLIGHED.”
Det var en spændende aften på Lindegaarden, og det krævede konstant opmærksomhed at følge med.
Efter en solid gang åndelig optankning kvitterede de mange tilhørere med stort bifald, inden de begav sig ud i novembermørket, og VSA’s udsendte lovede sig selv, at det ikke var sidste gang, han havde besøgt Lindegaarden – især efter at have studeret programmet for 2026, som var anbragt på stolene som en appetitvækker.
En vifte af spændende oplevelser venter dem, som får sikret sig billetter i tide.






En reaktion
Hvor er det bare en flot artikel om foredraget, Tage.
Og tak for din ‘skarpe pen’
Og tusind tak for rosen til Lindegaarden.