Medarbejdere fra Hovedstadens Letbane inviterer borgerne i Lyngby-Taarbæk til en kop kaffe og en uformel snak, der har til formål at skabe endnu større interesse for at benytte Letbanen.
Medarbejderne vil stå klar til i et såkaldt Tiny Office for at svare på spørgsmål om alt fra åbning og stationer, til hvordan det bliver at rejse med letbanen. Samtidig uddeles fribilletter, så nysgerrige borgere selv kan prøve den nye letbane, når der åbnes for den nordlige strækning til august.

Hvor?
Lyngby Hovedgade, ved Lyngby Torv
Hvornår
Mandag den 1. juni mellem kl. 15 og 18.
Det mobile Tiny Office besøger flere byer langs strækningen i den kommende tid: Blandt andet Herlev den 15. juni også kl. 15 til 18.
FAKTA
Hovedstadens Letbane er 28 kilometer lang og kommer til at strække sig fra Ishøj i syd langs Ring 3 til Lundtofte nord for Lyngby.
Hovedstadens Letbane har i alt 29 stationer, der forbinder 8 kommuner i Region Hovedstaden, og som tilbyder nem adgang til hospitaler (Herlev og Glostrup), Danmarks Tekniske Universitet samt en lang række andre store uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Den sydligste halvdel af letbanestrækningen – fra Ishøj til Rødovre Nord – blev indviet den 26. oktober 2025. Den nordlige halvdel af strækningen åbner til sommer.
Passagerer kan skifte mellem Letbane og S-tog på 6 stationer: Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.
Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.
For yderligere information:
Hovedstadens Letbane
Tlf.: 61 88 55 20 (modtager ikke SMS)
Mail: presse@dinletbane.dk






