Kongerunder og spekulationer om bogstavkombinationer flyver rundt i denne periode. Men hvordan ville Folketinget se ud, hvis Lyngby var et land? Eller hvis vores land var den storkreds, vi tilhører?
I “Lyngby-land” ville de 175 mandater være fordelt med 86 til rød blok og 68 til blå blok. Det giver de samme parlamentariske udfordringer, som vi ser i Danmark nu. For at opnå støtte fra mindst 88 mandater skal man finde opbakning hos Moderaterne eller på den anden side af midten.
Hvis vi retter blikket mod “Gentofte-land”, kan der her dannes en ren blå regering – uden brug af Moderaterne – og uden Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, som ikke ville have klaret spærregrænsen. ’
Det illustrerer, at det politiske landskab er forskelligt i alle egne.
På baggrund af stemmefordelingen i vores storkreds blev der valgt 14 kandidater til Folketinget.
I det danske valgsystem tæller alle stemmer. Hvis man har stemt på et parti eller en kandidat, som ikke bliver valgt i storkredsen, bruges stemmen i en anden storkreds til at sikre et mandat til samme parti.
Derfor er det ikke så afgørende, hvem man bor sammen med i opstillingskredsen, storkredsen eller landsdelen – “problemet” opstår først for alvor på landsplan, hvor vi deler et skæbnefællesskab, og hvor man er underlagt de beslutninger som et flertal kan træffe.
Når man for eksempel i USA går meget op i, hvordan valgkredsene er opdelt, skyldes det netop, at de har enkeltmandskredse, hvor stemmer afgivet på en kandidat, der ikke vælges, går tabt. Ved at ændre valgkredsens geografiske område ændrer man vælgergrundlaget og dermed, hvem der vinder kredsen.
Vores politiske landskab
Hvert bogstav i figuren nedenfor repræsenterer 1.000 stemmer ved folketingsvalget – i alt 306.460 afgivne stemmer i vores storkreds:
“I Rødovre og Hvidovre – det røde lodrette bælte ovenfor – vil man kunne mønstre en ren rød flertalsregering uden de Radikale, med et flertal på ca. 51% af stemmerne.
“Rød blok i Gladsaxe, Brøndby, Taastrup og Ballerup ville skulle række hånden ud til De Radikale for at danne en flertalsregering.
I det modsatte spektrum finder vi Gentofte, hvor der er et borgerligt flertal – uden Moderaterne.
I Lyngby har Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti ikke klaret spærregrænsen, da de begge kun får 0,8% af stemmerne.
Men situationen er kompliceret, som i virkeligheden!
Både rød og blå blok har brug for Moderaternes stemmer eller må alternativt søge hen over midten.
Det illustrerer, at Lyngby ligger “midt imellem”. Kommunens udvikling har været en smeltedigel af befolkningsgrupper, hvilket også kommer til udtryk i det kommunale styre, hvor både “røde” og “blå” har sat deres præg på udviklingen de sidste 100 år.
Bogstavleg
Danmark har efter 2. Verdenskrig haft 37 regeringer, men kun 4 af disse har været flertalsregeringer. Den siddende regering er således en af de få flertalsregeringer.
14 regeringer har bestået af ét parti, mens de resterende 19 mindretalsregeringer har været sammensat af flere partier.
Hvis man ser bort fra partier, som ikke længere er repræsenteret i Folketinget, har kombinationerne været følgende:
De sidste to kolonner viser det antal stemmer, de historiske parti-kombinationerne har fået ved valget i år.
Bedømt ud fra disse foretrækker man i Lyngby en A+B+F-regering, som har et bagland på 39,8% af stemmerne.
Men i den virkelige verden er det næppe noget, der får støtte fra Moderaterne og blå blok!
Hvis man i “Lyngby-land” ønsker et flertal med færrest mulige partier, skal man tage fire vilkårlige partier iblandt de fem største partier i Lyngby: A, B, C, F eller M.
Det er dog usædvanligt med fire partier i en regering, og i virkelighedens verden er der partier, som slet ikke kan se sig selv i regering sammen. Senest har C meldt ud, at de ikke ser sig selv i en midterregering.
Heldigvis skal en regering blot undgå at få et flertal imod sig, så mon ikke vi ender med en mindretalsregering, både i Danmark og ”Lyngby-land”!?
Nedenfor kan man fordybe sig i valgdata fra Lyngby og vores storkreds.
______________________________________________________________________________________________________________
Tabel 1: Antal stemmer pr. opstillingskreds
Lyngby har 10,5% af storkredsens stemmeberettigede, men fordi vi har en høj stemmeprocent (87,0%) ender vi med en andel på 11,2% at storkredsens stemmer.
Tabel 2: Partiernes stemmeandel i de enkelte opstillingskredse
Af tabellen nedenfor fremgår det, at der i Lyngby blev afgivet 34.381 stemmer, hvoraf 15,8% tilfaldt Socialdemokratiet, som dermed stadig er det største parti i kredsen, nu skarpt forfulgt af De Konservative med 15,6%.
De røde farver viser områder, hvor opbakningen generelt er lavere, og den grønne farve, hvor den generelt er højere.
Tabel 3: Hvor mange stemmer personligt?
For eksempel er 39,7% af stemmerne til Socialdemokratiet i Lyngby givet til en bestemt kandidat.
Rød/grøn angiver en afvigelse på 5% fra gennemsnittet.
Tabel 4: Procentvis ændring i antal stemmer på de enkelte afstemningssteder – i forhold til valget 2022
