Fortun Port og Springforbi Port skal forskønnes

Det giver flere Parkeringspladser og betyder hel eller delvis vejlukning

Som led i udpegning til UNESCO verdensarv og formidlingen heraf ønsker Naturstyrelsen at forskønne to af indgangene til Dyrehaven: Fortun Port og Springforbi Port. Denne sag omhandler forskønnelse ved Fortun Port. Da flere af Naturstyrelsens ønsker vil have indflydelse på de offentlige veje skal der med denne sag tages stilling til, om forvaltningen kan indgå aftale om enten at nedlægge eller trafikregulere vejarealet ved “Ved Fortunen”, mod at Naturstyrelsen anlægger et nyt P-areal syd for Ermelundsvej, og om der skal meddeles landzonetilladelse til det nye P-areal.Lyngby-Taarbæk Kommune og Naturstyrelsen samarbejder derfor om at forskønne indgangen til Dyrehaven ved Fortun Port. Naturstyrelsen ønsker at gøre ankomsten mere indbydende og tilgængelig for de besøgende med respekt for Dyrehavens historie. Dette indebærer en lukning af vejen “Ved Fortunen” samt etablering af et nyt parkeringsareal syd for Ermelundsvej.

Vejlukning og nye P-pladser
Planen er at lukke “Ved Fortunen” for biltrafik, hvilket vil gøre området ved ponyudlejningen og Hotel Fortunen bilfrit. Samtidig ønsker Naturstyrelsen at anlægge en ny P-plads med 77 pladser syd for Ermelundsvej. Dette kræver en landzonetilladelse, som kommunen vil give, når en miljøvurdering er færdigbehandlet.

Trafiksikkerheden er en vigtig parameter i projektet

Trafiksikkerhed og vejlukninger
Lukningen af vejen kan skabe lidt mere pres på trafikken ved udkørslen fra Hjortekærsvej til Klampenborgvej. Kommunen arbejder på at forbedre trafiksikkerheden i området med nye signalanlæg og en generel hastighedsnedsættelse på Klampenborgvej, som forventes at lette trafikafviklingen.

Turisme og erhvervsliv
Projektet er en del af kommunens turismestrategi, der sigter mod at tiltrække flere besøgende til Dyrehaven. Forhåbningen er, at en forskønnelse af indgangene og bedre formidling af Dyrehavens kulturarv vil øge turismen og gavne det lokale handelsliv.

Videre proces
Hvis Kommunalbestyrelsen godkender Naturstyrelsens plan, kan forvaltningen give de nødvendige tilladelser, så projektet kan gennemføres.

Du kan læse flere detaljer i referatet fra Byplanudvalgets møde: https://dagsordener.ltk.dk/vis?Referat-Byplanudvalget-2022-2025-d.14-08-2024-kl.16.45&id=cfff5a30-e895-4cf2-9195-eba147caddd9

Springforbi Port vil komme til senere

Foto: Naturstyrelsen/Lyngby-Taarbæk Kommune

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Fællesspisning er kommet for at blive Ørholm byder snart velkommen..

Spis dig til et sundere hjerte: Foredrag om hjertesund kost..

Med urpremiere på Lyngby Rådhus sætter by-teater spot på magteliten..

Seneste nyheder