Som mange nok har bemærket, er Frederiksdal Slot i øjeblikket pakket ind i et enormt stillads – og når man siger enormt, så er det ikke nogen overdrivelse. Jeg blev inviteret med på en rundvisning på stilladserne omkring slottet, og det blev en oplevelse, der gjorde indtryk.
Din udsendte er måske ikke vant til at bevæge sig rundt i store højder på stilladser, men til gengæld er jeg let at imponere – og imponeret blev jeg. Jeg var på forhånd klar over, at der var tale om et omfattende renoveringsprojekt, men størrelsen og detaljegraden overraskede alligevel. Det er ganske enkelt et projekt af en størrelse, man først for alvor forstår, når man står midt i det.
Renoveringen omfatter udelukkende slottets ydre. Indvendigt står Frederiksdal Slot fortsat, som det i store træk har gjort gennem flere hundrede år – naturligvis med de moderniseringer, der løbende er fulgt med tiden, men uden at husets historiske karakter er ændret.
På rundgangen blev det tydeligt, hvor grundigt arbejdet udføres. De karakteristiske hvide mure, som i generationer har kendetegnet slottet, står lige nu blotlagte, hvor kalken er fjernet, så de rå murstensvægge træder frem. Hver enkelt sten bliver nøje gennemgået, og hvis mere end 30 procent af stenen er beskadiget, bliver den udskiftet. Det er dog ikke bare et spørgsmål om at hente nye mursten hjem fra byggemarkedet. Her skal materialerne passe til husets alder og karakter, og derfor hentes erstatningssten fra ældre bygninger. I dette tilfælde kommer murstenene fra ekstralagre ved Kronborg Slot – uden at det naturligvis går ud over det historiske slot. Når murværket igen er sat i stand, bliver facaderne kalket op, så Frederiksdal Slot atter kommer til at stå skinnende hvidt.
Et godt eksempel på det færdige resultat ses allerede på flere af skorstenene, som næsten alle er repareret, muret op på ny og kalket i den klassiske hvide farve. Men det er ikke kun murværket, der har lidt under årtiers påvirkning fra vind og vejr. Også træværket har krævet omfattende arbejde. Meget af det mest udsatte træ er blevet udskiftet, mens skjulte konstruktioner ved tagunderstøtning og omkring vinduer nu er forstærket med nyt tømmer. Når større bærende dele skal udskiftes, har man blandt andet taget store bjælker i brug, som har været opbevaret i Den Røde Lade. Hvor egne lagre ikke slår til, må træ skaffes andetsteds fra på Sjælland.
Vinduer og rammer er restaurerede og medtagede dele bliver flere steder blevet udskiftet, men heller ikke her vælger man den nemme moderne løsning. Man sætter ikke blot energiruder i som ved almindeligt byggeri. Det er primært dele af de gamle vinduer der udskiftes og alt renses og males med linolie Det kan måske synes særligt i en tid med fokus på bæredygtighed og moderne energikrav, men hensynet til bygningens arkitektur og fredning vejer tungt. og mange håndværksgrupper samlet på én gang, er der tydelig struktur i arbejdet. Det er nødvendigt på en arbejdsplads af denne størrelse, hvor faggrupper arbejder side om side. Øverst oppe under det store tag føles rummet næsten som en gigantisk sportshal – med langt til loftet, frit udsyn og slottets tagkonstruktion som det naturlige midtpunkt. Herfra får man for alvor en fornemmelse af projektets omfang.
Efter besøget på stilladset blev projektet gennemgået i en af slottets stuer. Herinde mærker man næsten ikke, at der foregår en omfattende renovering udenfor – bortset fra lyset, der filtreres gennem de store plastpresenninger, som i øjeblikket omslutter hele bygningen.
Hvis tidsplanen holder, bliver stilladset taget ned omkring november, og hele renoveringen forventes afsluttet i foråret 2027.
Slottet er fredet
Restauringens formål er at bevare bygning i oprindelig stand
Originale metoder, materialer og konstruktioner
Arbejdet kræver specialiserede håndværkere med erfaring i restaurering af historiske bygninger. Den lokale virksomhed Bjørns Træværk og Renovering, med værksted i Den Røde Lade, står for snedker- og tømrerarbejdet, mens restaurering og istandsættelse af slottets mange stenudsmykninger og -dekorationer udføres af stenhugger specialister fra Raadvad.
Når projektet afsluttes, lægges nye tagsten af samme type som dem, der findes på Amalienborg. Det er på mange måder en smuk historisk detalje. Frederiksdal Slot blev nemlig opført få år før Amalienborg – midt i 1700-tallet – og begge bygninger bærer signaturen fra den samme arkitekt, Nicolai Eigtved, der satte et markant præg på dansk bygningskunst for omkring 250 år siden.
Denne artikel er bragt i Magasinet (Lyngby-Taarbæk Avis), 16. maj 2026
