Geotermisk anlæg under opførelse på havnen i Århus.
.
En anonym læser (TL) har stillet en del spørgsmål vedr. udviklingen af geotermi i Virum. Normalt er vi ikke glade for anonyme spørgsmål, hvor vi ikke kender afsenderen, men da spørgsmålene er gode spørgsmål som mange kan have glæde af svarene på, har vi kontaktet Innargi der har givet os svarene. kommunikationsdirektør Stephan Ghisler-Solvang har svaret:
.
1. De pumper, der kommer til at stå på Virumgårdsvej og larme 24/7 de næste ca. 30 år, hvor mange decibel larmer de med?
Svar: Den pumpe, vi bruger til at løfte vandet op til overfladen, sidder i brønden i omkring 800 meters dybde, og den kan man derfor ikke høre. Vores procesanlæg på overfladen er indkapslet i en bygning, der er designet til at overholde lovkravet om maksimalt 35 dB i skel.
2. Hvor præcist kommer de to brønde til at løbe? Reelt set kan de jo ende direkte under nogle boliger midt i Virum.
Svar: De første 500 meter borer vi næsten lodret. Derefter borer vi skråt ned til omkring 2.500 meters dybde. Brøndenes diameter vil være ca. 30-40 cm. Der er ingen risiko for boligerne, da boringerne udføres med stor præcision.
3. Hvilke prøver vil man udføre for at sikre, at lerlaget holder tæt? Hvad sker der, hvis trykket får leret til at sprække?
Svar: Vi tilbagefører præcis den samme mængde vand, som vi producerer, og forventer derfor ikke, at trykket i undergrunden ændres. Vi tager prøver for at måle lerlags styrke og sikrer, at trykket ikke overstiger, hvad leret kan holde til. Disse målinger rapporteres til myndighederne, herunder Energistyrelsen, som skal godkende, at vi overholder kravene.
4. Hvordan håndteres risikoen for mikrojordskælv og eventuelle forkastninger gennem lerlaget?
Svar: Vi ændrer ikke trykket i undergrunden, da vandet straks pumpes tilbage, hvor det kom fra. Derfor opstår de problemer, der kan forbindes med trykændringer, ikke. Desuden bruger vi ikke fracking i denne type geotermi.
5. Hvad sker der, hvis anlægget går galt? Stopper man så produktionen helt?
Svar: Anlægget er designet til at være i drift i 30 år, hvorefter det vil blive forsvarligt nedlagt. I driftsperioden vil der være planlagte vedligeholdelsesstop, og anlægget kan lukkes ned, hvis der opstår fejl.
6. Hvis produktionen ikke svarer til forventningerne, vil man så fracke for at øge produktionen?
Svar: Nej, vi ønsker ikke at fracke undergrunden. Det giver heller ikke mening i forhold til det sandstensreservoir, vi når ned i.
7. Hvordan sikrer man, at grundvandet ikke forurenes under boring og drift? Hvad sker der, hvis det alligevel sker?
Svar: En geotermiboring laves som en drikkevandsboring, hvor grundvandet beskyttes med cementerede stålrør. De isolerer grundvandsreservoirerne og sikrer et lukket kredsløb for det geotermiske vand. Sensorteknologi og alarmsystemer opdager straks lækager, så anlægget kan lukkes ned inden skader opstår.
8. Hvad med forsikringer, hvis der sker noget uforudset?
Svar: Vi er forsikret i overensstemmelse med Energistyrelsens krav, der blandt andet dækker ansvar over for tredjemand, herunder for forurening.
Denne Q&A giver et overblik over sikkerhed og ansvar i forbindelse med geotermiprojektet i Virum. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte innargi direkte.
Kontakt redaktionen for nærmere kontaktinformationer.
En reaktion