Grundlovsfesten, som Stadsarkivet traditionen tro holder på Friboeshvile, var i år en historisk tidsrejse med nedslag i de forandringer, som grundloven har været med til at skabe for det danske samfund, siden den blev vedtaget første gang i 1849.
10-års jubilæum.
Det var samtidig 10. gang, at arrangementet blev afholdt, hvilket udløste klapsalver fra de godt 200 fremmødte deltagere.
Lokale politikere med forskellige taler.
Efter at borgmester Sofia Osmani havde budt velkommen med den flotte borgmesterkæde om halsen, blev der åbnet for de lokale politikere, der fik en halv snes minutter hver til at tale om demokrati, drømme og visioner.
Det kom der mange forskellige taler ud af – lige fra tak til og lovprisning af den siddende regering, over lovlighed kontra moral, til antallet af regler i vort samfund, klodens tilstand, egen oplevelse af grundlovsdag gennem barndom og ungdom, sluttende med en emotionel kombineret grundlovs- og fars-dags-tale – ja, to af talerne påpegede endvidere det tankevækkende, der ligger i, at meget få danskere er medlem af et politisk parti, hvilket jo ikke ligefrem er en styrke for vores demokrati.
Politiske stande.
Havde man mod på mere samtidspolitik, kunne man blot besøge de stande, som partierne havde stillet op i gården, og det var der flere, der gjorde.
Tidsrejsen.
Selve tidsrejsen startede meget naturligt i 1849, og for at illustrere dette havde Friboeshvile fået besøg af ”fabrikanterne fra Brede Værk”, som opnåede stemmeret i 1849.
De sad og hyggede sig inden døre omkring et kaffebord og bød småkager til dem, som kiggede forbi.
I det grønne.
I den videre tidsrejse kunne man møde de kvinder, som kæmpede for stemmeret i 1915, heriblandt den lokale kvindesagsforkæmper i Lyngby-Taarbæk, Gyrithe Lemche.
De var nemlig samlet til teselskab i en pavillon på Friboeshviles store plæne, som længere henne også lagde græs til arbejdernes skovtur, hvor harmonikaspil ledsagede ”Sangen om Larsen”, som blev sunget af karsken bælg, og som ledte de forbipasserendes tanker tilbage til 1930’erne – et årti, hvori man blandt andet fejrede, at man ikke længere mistede sin stemmeret, hvis man kom på offentlig forsørgelse.
Grundlovsændringen 1915.
Især grundlovsændringen i 1915 fik stor indflydelse på Danmark, der blev et langt mere demokratisk land, hvor kvinder, tjenestefolk og andre tidligere udelukkede grupper nu fik mulighed for at deltage i det politiske liv.
Sønderjysk hjemmebag.
I kælderen i blev der bagt småkager, og her fik de besøgende en spændende historie om, hvordan det var at bo i det sønderjyske område i tiden omkring genforeningen i 1920.
Vor tids grundlov.
Tiden omkring den seneste grundlovsændring i 1953 blev også markeret.
Udover at Landstinget blev afskaffet, er det vel mest det faktum, at landet nu fik indført kvindelig arvefølge, som folk husker mest – og måske især i vores kommune, hvor den hidtidige tronfølger jo havde sin bopæl.
Vejret spillede med.
Vejret viste sig stort set fra sin pæne side med et par enkelte dryp, hvilket var heldigt, for det var blevet noget trangt, hvis arrangementet skulle have været flyttet indendørs.
Et fint arrangement.
Et meget fint arrangement, som arrangørerne fortjener stor ros for, og som fik LTA’s udsendte til at stoppe op og endnu engang glæde sig over at være født i et land, hvor man har det privilegium at kunne tillade sig at tage frihed og demokrati for givet.
