– spændende foredrag om livet med pacemaker
Hjerteforeningen Lyngby-Taarbæk byder velkommen til den årlige generalforsamling, som afholdes onsdag den 12. marts 2025 kl. 17:00 – 19:00. Arrangementet indledes med et spændende foredrag af læge og kardiolog Stefan Sattler, der vil dele sin viden om livet med en pacemaker.
Livet med pacemaker – en kardiologs fortælling
Aftenen starter kl. 17:00 med et inspirerende oplæg, hvor Stefan Sattler giver et indblik i pacemakere – fra selve implantationen til, hvordan en pacemaker fungerer, og hvilken betydning den har for hverdagen og livskvaliteten.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få en dybere forståelse af, hvordan moderne teknologi kan bidrage til et trygt og aktivt liv. Foredraget henvender sig til pacemakerbrugere, pårørende og alle, der er nysgerrige på emnet.
Generalforsamling med let forplejning
Efter foredraget, omkring kl. 17:45, serveres der en let anretning og lidt at drikke. Herefter starter selve generalforsamlingen, hvor følgende dagsorden er planlagt:
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab til orientering
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Eventuelt
OBS: Indkomne forslag til generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen senest to uger før afholdelsen på LyngbyTaarbaek@hjerteforening.dk.
Bemærk, at kun medlemmer af Hjerteforeningen har stemmeret og kan stille op til bestyrelsen, men alle er velkomne til at deltage i mødet.
Tilmelding
Af hensyn til forplejning vil vi meget gerne have din tilmelding. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til LyngbyTaarbaek@hjerteforening.dk eller via følgende link:
Tilmeld dig her.
Vi ser frem til en spændende og hyggelig aften i godt selskab!