Find lykketrøjen frem og varm stemmen op til et »banko!«. Mandag den 16. november kl. 19.00 er der igen traditionsrigt banko i Virumhallerne med præmier fra de lokale handlende. (Dørene åbnes kl. 18.30)
Der findes mange måder at tilbringe en mandag aften på. En af de mere spændende er at sidde med blikket stift rettet mod en bankoplade og håbe, at opråberen snart får sagt netop dét tal, man mangler. Gerne før sidemanden.
Nu inviterer Virum-Sorgenfri Handels & Borgerforening og Lyngby-Taarbæk Avis til det traditionsrige Banko, hvor tal, held og lokalt fællesskab går hånd i hånd.
På spil er flotte præmier fra de lokale handlende, og selv om ingen kan garantere fuld plade, er der god grund til at tage naboen, familien eller en god ven med til en hyggelig aften.
Samtidig støtter deltagerne deres lokalavis og lokale forening. Der er altså en god sag bag spændingen – også hvis de heldige tal konsekvent lander på bordet ved siden af.
Der er gratis adgang, og bankopladerne koster 20 kroner stykket (Rabat ved flere) . Dørene åbnes kl. 18.30, så der er tid til at finde en plads og gøre sig klar, inden spillet begynder kl. 19.00.
Sæt kryds i kalenderen den 16. november. Resten af krydserne må vente, til tallene bliver råbt op!










