Der er snart en måned siden at løbet blev afgjort, men hvor tæt var opløbet?
“Målfoto’et” viser til højre for målstregen de 14 kandidater, der blev valgt til Folketinget fra vores storkreds.
De personlige stemmer er altid helt afgørende indenfor partiet. Mattias Tesfaye (A) fik flest med 11.898 personlige stemmer, mens en ny højdespringer var Mikkel Bjørn (O), med 5.746 stemmer på 2. pladsen.
Af mere spøjs karakter fik Signe Wenneberg (Å) og Sofie F. Villadsen (F) begge 3.349 stemmer – og deler derfor 8. pladsen.
Til venstre for målstregen vises de kandidater, som fulgte dem lige i hælene, og det er angivet, hvor mange ekstra stemmer de skulle bruge for at vinde.
Hans Blaaberg (Dansk Folkeparti) manglede kun 12 stemmer for at nå Mikkel Dencker, mens Özkan Kocak (Moderaterne) var længst fra partikollegaen Monika Rubin med 3.483 manglende stemmer.
Værre så det dog ud for Clara Turms fra Ø (Enhedslisten), hvor partiet på forhånd havde fastlagt kandidaternes placering på partilisten. Selv hvis Clara Turms havde fået 1.092 ekstra stemmer og dermed indhentet Ibrahim Benli, ville hun ikke have fået nogen podieplads. Hun skulle overgå “fordelingstallet”, som er udregnet som partiets samlede stemmetal delt med 2, altså 24.367 / 2 = 12.184. Derfor skulle hun have haft 10.537 ekstra stemmer for at sprænge feltet.
Sluttelig har vi nr. 24, Charlotte Munch (Æ Danmarksdemokraterne) med 355 stemmer og nr. 25 Morten Dehn (H Borgernes Parti) med 260 stemmer, som ikke passerer målstregen da partierne ikke vandt nogle mandater i vores storkreds.
Hvordan blev stemmerne fordelt?
I alt stillede 88 kandidater op til valget i storkredsen.
Men stemmerne var meget ulige fordelt:
67% af kandidaterne fik under 1.000 stemmer, og 60 af de 88 kandidater fik færre stemmer end gennemsnittet på 1.227.
Nedenfor vises de 88 kandidater og deres stemmetal – helt til venstre starter vi med Søren Fugleberg med 44 stemmer, og slutter yderst til højre med Mattias Tesfaye og hans 11.898 stemmer:
Nogle få kandidater trækker markant flere vælgere end andre, og her hjælper det selvfølgelig, at man er profileret i medierne og i det hele taget har gjort en god figur!
Kun 11 kandidater i toppen tog næsten 50% af de i alt 107.985 personlige stemmer.
Partierne er meget bevidste om at bruge deres ”vinder-profiler” fornuftigt. Derfor bliver de også flyttet rundt. Eksempler herpå er Morten Messerschmidt (O), Jeppe Bruus (A) og Rasmus Lund-Nielsen (M), som blev valgt i vores storkreds ved forrige valg, men i år blev genvalgt i en anden kreds.
De kandidater, der ikke bliver valgt, indtræder som suppleanter. Siden det forrige valg er 3 ud af 13 valgte folketingsmedlemmer blevet udskiftet med deres suppleant.
I år var 39% af de opstillede kandidater kvinder, og 18% af disse blev valgt, mens det kun gjaldt 12% af mændene. Derfor ender vi med, at 43% af de valgte er kvinder. Det tyder på, at det er sværere at finde kvinder, der vil stille op, men at vi som vælgere fordeler stemmerne mere ligeligt mellem kønnene.
Hvor får kandidaterne deres stemmer fra?
Tabellen nedenfor viser hvor hver kandidat får deres stemmer fra – f.eks. får Mattias Tesfaye flest af sine stemmer (30%) fra Brøndby-kredsen.
Kandidaterne får størstedelen af deres stemmer fra én opstillingskreds. En grøn farve nedenfor viser den kreds som er vigtigst for hver kandidat.
Mest markant fik Marie Brixtofte 64% af sine stemmer fra sin egen opstillingskreds, Gentofte, som sker i forlængelse af et rigtig godt forudgående kommunalvalg.
Ikke overraskende har ”vores” Stinus Lindgreen og Sigurd Agersnap fået over en tredjedel af deres stemmer fra Lyngby.
Kandidaterne Mikkel Bjørn, Signe Wenneberg og Mattias Tesfaye er de kandidater, der henter deres stemmer mest jævnt fordelt på tværs af kredsene, mens Marie Brixtofte (V), Christian Vigilius og Morten Bødskov er mest afhængige af én kreds.
For fem af kandidaterne var Gentoftekredsen den kreds hvor de hentede flest af deres stemmer. Noget af forklaringen er, at Gentofte kredsen er den største med 14,9% af storkredsens stemmer. Men Gentofte vælgeren har også i højere grad sat kryds ved en kandidat, som faktisk endte med at blive valgt.
Stemmerne i Gentofte samler sig om færre kandidater – man kan se det ved, at spredningen er større, altså at der nogle profiler som trækker fra de andre i partiet. Hvilket også trækker i retning af, at kredsen får valgt deres mandat til Folketinget.
Dermed er Gentoftes personlige stemmer i højere grad repræsenteret i Folketinget.
I gennemsnit har de 14 valgte kandidater fået 20% af deres stemmer fra Gentoftekredsen, selv om Gentofte-kredsen kun har 14,9% af alle stemmer i storkredsen.
Nu behøver vi i Lyngby ikke klage så meget, for vi er den eneste anden kreds, som teoretisk er overrepræsenteret. Lyngby udgør 11,2% af vælgerskaren, men står i gennemsnit for 13% af de valgtes personlige stemmer.
Værst er det gået for Taastrup, hvor kredsen udgør 13,5% af alle stemmer, men hvor kun 9% af stemmerne er gået til de valgte kandidater.
Sammenfattende kan man hævde, at Gentofte indenfor vores storkreds – i hvert fald teoretisk – er en vigtigere kreds for nogle partier, på lige fod med, at Rødovre, Brøndby og Ballerup f.eks. er afgørende for de socialdemokratiske topkandidater.
Omvendt er fordelen ved demokratiet, at enhver kandidat står til regnskab for hele storkredsen ved det næste valg, hvor kandidaterne igen har brug for stemmerne fra alle kredse.
Hvordan er det gået i forhold til sidste Folketingsvalg?
Nedenfor kan man se de 14 valgte kandidater samt de kandidater, der blev valgt ved forrige folketingsvalg.
I kolonnen “FV22” vises antallet af stemmer opnået i 2022, og dette sammenlignes med årets valg.
Kilde: Valg.dk
