International linje i 7.-9. klasse på Lindegårdsskolen

Som noget helt nyt har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at oprette et nyt kommunalt udskolingstilbud, hvor op til halvdelen af undervisningen foregår på engelsk.

Formand for Skoleudvalget Mette Schmidt Olsen siger: “Vores ambition er at tilbyde et godt undervisningstilbud til elever med særlig interesse for en international profil, herunder både danske og udenlandske expat-familier. Samtidig er det nye internationale skoletilbud i god overensstemmelse med Lyngby-Taarbæks arbejde med Science City Lyngby.” 

Den internationale udskolingslinje opstartes i skoleåret 2025/2026 med en indfasningsperiode over 3 år. Klassen vil blive oprettet, hvis der er minimum 15 ansøgere. Der kan maksimalt være 28 elever i den internationale klasse.

Rasmus Langager Larsen, viceskoleleder og ansvarlig leder for den internationale linje på Lindegårdsskolen siger: “Vi er rigtig glade for, at vi på Lindegårdsskolen, som de første i Lyngby-Taarbæk Kommune får lov til at være profilskole. Lindegårdsskolen har over mange år arbejdet med mangfoldighed og globalitet, derfor er det også oplagt, at den internationale linje er placeret på Lindegårdskolen. Med den internationale linje får vi en særlig mulighed for at styrke elevernes engelskkundskaber og give dem en international profil, som gør det oplagt at søge ind på en ungdomsuddannelse ligeledes med et internationalt fokus. Vi glæder os til at komme i gang med at arbejde med de kommende elever og det nye spændende tilbud.” 

Informationsmøde for interesserede elever og forældre

Hvornår: Onsdag d. 11. december kl. 17.00-18.30
Hvor: Lindegårdsskolen, Lyngbygårdsvej 39, Lærerværelset på 1. sal 

Giv gerne besked, hvis I deltager på: uddannelsepaedagogik@ltk.dk. 

Læs mere om det internationale skoletilbud og muligheden for at ansøge her: www.ltk.dk/borger/dagtilbud-og-skole/skole-sfo-og-klub/ny-international-udskolingslinje-paa-lindegaardsskolen

1 kommentarer

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Afstemning til TryghedsGruppens repræsentantskab: Fokus på digital sikkerhed og fællesskabets..

Kommunalbestyrelsen efterlader helt bevidst Virum og Sorgenfris centre i trafikalt..

Plejecentrene i Lyngby-Taarbæk Kommune er velfungerende, og beboerne trives generelt..

Seneste nyheder