Rasmus Langager Larsen får ansvaret for den nye internationale udskolingslinie.
Vi har tidligere skrevet om den nye internationale udskolingslinie på Lindegårdsskolen læs her,
men nu nærmer vi tidspunktet for det orienterende møde.
Der afholdes derfor informationsaften 11. december.På mødet vil der være mulighed for at høre mere omkring den internationale linje, møde nogle af lærerne og få mulighed for at stille spørgsmål. Informationsmødet finder sted den 11. december.
Arrangementet starter kl. 17 og slutter 18:30 Det finder sted på Lindegårdsskolen nærmere bestemt i personalerummet på 1. sal.
Giv gerne besked om I deltager på uddannelsepaedagogik@ltk.dk
Børn fra 6. klasse er også meget velkomne til informationsaftenen!
Mød skolelederen
Her følger Rasmus Langager Larsens egne ord om hvorfor det er så positivt med den nye internationale udskolingslinje på Lindegårdsskolen. Rasmus er viceskoleleder på skolen, og får det overordnede ansvar for den nye internationale linje.
Jeg er stor fortaler for, at folkeskoler får forskellige profiler, så vi kan skabe flere alsidige og anderledes skoler for kommunens elever. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi på Lindegårdsskolen er de første, som får lov at være profilskole i Lyngby-Taarbæk kommune.
International linje er nemlig en oplagt mulighed for Lindegårdskolen til, at arbejde med vores globale udsyn som vi vægter højt. Vi er i forvejen en skole med mange etniciteter og arbejdet med at udvikle vores fællesskaber med stor diversitet er en hjørnesten for os. Jo mere diversitet jo sjovere er det….
Det internationale spor vil derfor ikke bare være undervisning på engelsk, men en oplagt mulighed for, at favne den globale virkelighed, som skolen, i centrum af vidensbyen, er placeret midt i. Vi er optaget af at tilbyde udefrakommende expat-familier en grundskoleuddannelse som de kan bruge videre i enten en dansk ungdomsuddannelse, eller tilbage i deres hjemland. Eller den danske familie, som ved, at deres mulighed for et arbejde i udlandet ligger for døren. Derfor vil vi gøre os umage i at lave virksomhedsbesøg i nærmiljøet med internationale profiler.
Derudover er der også de elever som er lige så trygge med det engelske sprog som på det danske. Dem oplever vi flere og flere af, og på vores spor vil de kunne udfolder deres talent, og oven i købet blive forberedt på, at kunne tage et år i udlandet, eller søge en ungdomsuddannelse med internationalt spor.
Skriv dit barn op til den nye internationale udskolingslinje
Den internationale udskolingslinje bliver placeret på Lindegårdsskolen. Klassen vil blive oprettet, hvis der er minimum 15 ansøgere og der kan maksimale være 28 elever i den internationale klasse. Hvis der er flere ansøgninger end ledige pladser, vil pladserne fordeles efter følgende objektive kriterier for optagelse:
- at eleven er nuværende elev på Lindegårdsskolen
- at eleven ved opstart på udskolingslinjen har indskrevne søskende på Lindegårdsskolen
- at eleven er borger i Lyngby-Taarbæk Kommune
- at eleven er udenbys borger
Hvis der er behov for yderligere afgrænsning, vil der blive trukket lod blandt ansøgerne.
Du vil kunne tilgå tilmeldingssiden her, når tilmeldingsvinduet åbner.
Lindegårdsskolen – Lyngbys lokale skole med globalt udsyn
Lindegårdsskolen er en lille skole i hjertet af Lyngby, hvor vi vægter fællesskabet og de tætte sociale relationer højt. Vi arbejder målrettet med faglighed og trivsel, som er fundamentet for et sundt og udviklende børneliv.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes potentialer og ressourcer, og vi er optaget af at tilbyde læringsmiljøer, som giver plads til det enkelte barn og som samtidig har øje for fællesskabets værdi. Eleverne skal opleve at være betydningsfulde for hinanden og tage medansvar for et godt sammenhold.
På Lindegårdsskolen tror vi på, at skolen skal møde børnene, hvor de er fagligt, personligt og socialt. Samtidig er de en del af et fællesskab, hvor alle har et ansvar og en forpligtelse ind i at underbygge en god hverdag, som bygger på nærvær, nysgerrighed, samarbejde og mangfoldighed- vores fire kerneværdier. Sammen skaber vi en skole, som er rar at komme i. Det skal ganske enkelt være sjovt og lærerigt at gå i skole.
Vi ser os selv som en integreret del af samfundet omkring os. Både når det kommer til den verden, der bringer eleverne til vores dør, og når det kommer til det erhvervs- og åndsliv, som vi bidrager til.
Du kan fåp flere informationer på kommunens hjemmeside.