I Lyngby-Taarbæk vil man fjerne en skov
Klimaskovfonden har givet tilsagn om støtte til etableringen af 44 nye skovområder rundt om i Danmark. Projekterne omfatter i alt 388 hektar ny skov og skal bidrage til både øget biodiversitet, CO₂-optag og beskyttelse af grundvandet.
De nye skove bliver etableret på Sjælland, Fyn og flere steder i Jylland. Skovene vil bestå af en blanding af løvtræer, nåletræer og skovbryn, og mindst ti procent af det samlede areal bliver udlagt som urørt skov.
Ifølge Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen, er interessen for at plante skov fortsat stor.
– Skovrejsningen er stadig godt i gang, og interessen for at plante skov er fortsat stor. Med de 44 nye skove får vi både mere natur, optag af drivhusgasser og bedre beskyttelse af vores drikkevand, siger han i en pressemeddelelse.
Størstedelen af tilskuddene er givet til private jordejere og virksomheder, men også seks kirker og fire kommuner har modtaget støtte til skovrejsningsprojekter.
Klimaskovfonden arbejder for at fremme skovrejsning som et redskab til at reducere udledningen af drivhusgasser og samtidig styrke naturen og beskytte Danmarks drikkevandsressourcer.
Skoven på Virumgaards Jorde er en fredsskov
Efter at skoven på Virumgaard er blevet erklæret for fredsskov er det lidt beskæmmende at høre flg. Bemærkning fra forvaltningen:
”Forvaltningen vil nu undersøge, om der kan etableres en løsning, der går uden om fredskoven eller om en dispensation fra eller ophævelse af dele af fredskovpligten skal afsøges.”
Som det ses, generelt arbejdes der af hensyn til bl.a. CO2 udledning at plante flere skove – ikke fjerne dem. Det burde ikke være gået Lyngby-Taarbæk Kommune forbi.
Der er dog også politikere der på det seneste har ytret ønske om at undlade at bore i skoven og dermed ødelægge en skov så mon ikke de fleste har forstået at det er en dårlig ide og vi får lov til at bevare vores skov.
Kilde: Klimaskovfonden






