Kom med indenfor på Brede Værk 

Nu har du en enestående chance for at komme med indenfor på Brede Værk og opleve det historiske fabriksområde helt tæt på. Rundvisningerne udbydes kun få gange om året, og pladserne er begrænsede.

Langs Mølleåen ligger Brede Værk, hvor industri og natur smelter sammen i et særligt landskab af historiske bygninger, grønne områder og spor fra en tid, hvor vandets kraft drev produktionen. I dag kan området opleves udefra året rundt, men på rundvisningerne åbnes dørene til nogle af de steder, man ellers kun kan kigge på udefra.

På turen kommer du blandt andet indenfor i hovedbygningen fra 1795, som tidligere var fabrikkens direktørbolig, og får indblik i de sociale skel og den ledelse, der prægede stedet. Du besøger også en arbejderbolig, hvor fortællinger om arbejde, familie og fællesskab træder frem.

Brede Værk er Danmark største fredede industrianlæg og var engang en af landets vigtigste tekstilvirksomheder. Omkring klædefabrikken voksede et helt samfund frem med boliger, institutioner og fælles faciliteter. I dag står området som et levende vidnesbyrd om den industri, der var med til at forme det moderne Danmark. 

Museet Brede Værk lukkede i 2018, og det er derfor kun muligt at opleve de indre rum og fortællinger gennem de guidede rundvisninger. De gamle fabriksbygninger benyttes i dag af Nationalmuseets bevaringsafdeling. 

Datoer: 18.-19. april / 9.-10. maj / 5.-6. september

Tidspunkt: kl. 11:00 og 13:30

Du kan købe billet her

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Tidl. oldermand i Bondebylauget Niels Friderichsen, blev den 12. maj..

Kgs. Lyngby: Classic Car House har fået en opsigtsvækkende tilføjelse..

Vil du og din familie være med til at spotte..