Kronjuvelen er landet: Warhols legendariske BMW kan nu opleves i Lyngby

Kgs. Lyngby: Classic Car House har fået en opsigtsvækkende tilføjelse til sin store BMW Art Cars-udstilling. Andy Warhols ikoniske BMW M1 er nu ankommet til museet og fuldender en samling, som allerede har tiltrukket markant flere besøgende end sidste år.

Den farverige racerbil fra 1979 regnes blandt verdens mest værdifulde og berømte kunstbiler. Før salget af en Mercedes 300 SLR i 2022 for rekordhøje 142 millioner dollars blev Warhols BMW M1 ofte omtalt som verdens mest værdifulde bil.

Nu kan publikum opleve den på tæt hold i Kgs. Lyngby.

”Vi er kun halvvejs igennem udstillingens levetid, så vi glæder os meget til at se, hvordan den positive udvikling forhåbentlig fortsætter efter Andy Warhol-bilens ankomst,” siger Classic Car Houses administrerende direktør, Niels Folmann.

Malet på bare 28 minutter

Warhols BMW M1 er den fjerde bil i BMWs berømte Art Cars-serie, hvor internationale kunstnere har fået frie hænder til at forvandle racerbiler til kunstværker.

Bilen blev præsenteret i 1979, og ifølge historien brugte Andy Warhol blot 28 minutter på at male den direkte på karrosseriet. De hurtige penselstrøg skulle symbolisere fart og bevægelse.

At få bilen til Danmark har krævet en stor indsats.

”Det var ikke nogen nem opgave at få Andy Warhol-bilen med i udstillingen, men vi gav ikke op — den skulle simpelthen med,” siger udstillingsansvarlig Dorthe Arvin.

Hun fremhæver samtidig, at museet nu kan præsentere i alt 11 originale BMW Art Cars samt 10 håndmalede modelbiler.

Kunst og biler tiltrækker nye gæster

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Classic Car House, BMW Danmark og BMW Global og har allerede haft stor effekt på besøgstallene. Museet melder om en fremgang på omkring 46 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge Niels Folmann skyldes succesen blandt andet, at udstillingen appellerer bredere end traditionelle biludstillinger.

”Vi har en målsætning om at være en destination og et tilbud til alt fra børnefamilier til bilentusiaster, og netop Art Cars favner alle vores målgrupper, fordi de er så farverige og spændende at se på,” siger han.

Verdenskendte kunstnere samlet

BMW Art Cars-serien begyndte i 1976 og tæller i dag værker af nogle af verdens mest anerkendte kunstnere. På udstillingen i Lyngby kan gæster blandt andet opleve biler skabt af Roy Lichtenstein, David Hockney, Esther Mahlangu og Jeff Koons.

Flere af bilerne har samtidig skrevet motorsportshistorie ved at deltage i store internationale racerløb som Le Mans.

Udstillingen kan opleves på Classic Car House frem til 21. juni 2026.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

AI genereret billede for at vise hvordan en mulig boremaskine..

Tidl. oldermand i Bondebylauget Niels Friderichsen, blev den 12. maj..

Vil du og din familie være med til at spotte..