Der er brug for ekstra planlægningstid for at finde en løsning, hvor afvanding fra tre nye kunstgræsbaner ikke truer grundvandet. Ambitionen er at få godkendt et revideret projekt i løbet af efteråret, så der kan anlægges nye baner til vintersæsonen 2026.
Gode idrætsfaciliteter og mulighed for aktivitet for borgerne er vigtige fokusområder for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunalbestyrelsen har derfor godkendt anlæg af to nye kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby, og Lyngby Boldklub A/S vil finansiere en tredje bane samme sted.
Ekstra tid til materialetjek
Det var planen, at kunstgræsbanerne i Lyngby Idrætsby skulle anlægges med infill af gummi, som giver den bedste spillekvalitet for fodbold. Kommunen har prioriteret at få udført ekstra grundige undersøgelser af materialernes påvirkning, da banerne skal ligge i et område, hvorfra der indvindes grundvand.
De eksterne analyser har desværre vist, at de projekterede baner med gummi infill, hvor vand fra banerne siver ned i jorden, overskrider grænseværdien for et PFAS-stof, som kan påvirke grundvandet negativt i området. Derfor kan nedsivning fra de tre baner ikke tillades, som projektet ser ud nu.
Projektet gennemføres – miljøet prioriteres
Kunstgræsbaner kan kun anlægges i perioden maj til oktober på grund af vejr og temperaturer. Det er derfor ikke muligt at nå at omprojektere til en ny og mere miljøvenlig løsning i forhold til afvanding fra banerne, indhente miljøgodkendelse, gennemføre fornyet udbud samt udføre anlægsarbejdet i år.
Kommunen arbejder derfor videre med en kombination af løsninger, der både tilgodeser DBU’s krav til banekvalitet samt materialetyper. Ambitionen er fortsat tre nye kunstgræsbaner, som kan stå klar til sæson 2026.
Ny bane på Virumgårds Jorde med en anden løsning end infill af gummi
Kommunalbestyrelsen har også afsat midler til en ekstra kunstgræsbane på Virumgårds Jorde. Kommunen arbejder på, at banen etableres med en løsning uden infill med gummi. Erfaringerne fra dette projekt vil indgå i baneprojekterne i Lyngby Idrætsby.