Den lokale kunstner, Birgitte Carlsen, udstiller malerier på Virum Gymnasium frem til 22. april
Virum Gymnasium inviterer lokale borgere og andre interesserede til ferniseringsreception tirsdag d. 4. marts kl. 15.00.
Birgitte Carlsen er i sin udstilling optaget af flader, rum og farver. Udstillingen rummer således serier af billeder, hvor motivet er tomme rum med fravær af mennesker. Birgitte undersøger, hvordan de enkelte farver påvirker hinanden, og hvilken spænding der opstår i de perspektiviske rum.
Efter at have malet med akrylmaling i mange år har Birgitte kastet sig over mere naturlige materialer som fx farve fra valnøddeskaller og rødbeder i kombination med en gammel tradition, hvor farve blandes med olie og æg.
Birgitte vil præsentere sine billeder på Virum Gymnasium ved receptionen d. 4. marts og udstillingen kan ses frem til 22. april.













