Lad os spole tiden et år tilbage

Foto: Bjørn Nielsen-BPN foto
.

Vores fotograf Bjørn Nielsen har sendt denne beretning, da han nu er så langt på afstand af begivenheden at han godt kan fortælle om den.

20.05.2016. Beredskab Øst, station Lyngby, bliver sendt til “gaslugt i bygning”. Og ja, der lugter kraftigt af gas. Brandfolk går ind og ud af bygningen. Man finder frem til en kælder, hvor lugten er særligt slem, og man vælger at rykke køretøjerne tilbage.

Samtidig står to personer i en dør og beslutter sig for at tænde en cigaret – men det skulle de aldrig have gjort. Gnisten fra lighteren antænder gassen. 

Et kæmpe brag og en lysglimt følger – kun få meter fra brandkøretøjerne, brandfolkene og mig. Nu ligner den ellers stille vej en krigszone, hvor en bombe netop er sprunget.

Én person bliver slynget ud og lander på vejen – én anden ligger stadig inde ved bygningen. Jeg vælger at lægge kameraet fra mig og yder førstehjælp til personen på vejen, mens brandfolkene kommer til for at hjælpe. Det lykkes også at få den anden person ud fra bygningen.

Flere brandfolk fra Beredskab Øst bliver tilkaldt, og gennem hele morgenen arbejdes der intenst på stedet. Først da jeg, ser min kæreste, går det op for mig, hvad jeg egentlig har oplevet – og bryder sammen.
______

Det er første gang, Bjørn Nielsen offentligt fortæller sin historie om ulykken. Han ved dog, at flere har fået en “dusør” for deres indsats. Når man spørger, hvorfor Bjørn ikke har fået noget, svarer han:

“Jeg gjorde bare det, man skulle. Jeg er ikke gået rundt og har søgt anerkendelse for det. Dengang sagde jeg faktisk nej til det.”

Politiet og brandvæsenet bruger den dag i dag nogle af hans billeder til forskellige formål.

Selv flere år efter husker Bjørn Nielsen episoden, og han ved, at flere andre også gør det. Bjørn har fået hjælp til at bearbejde oplevelsen

Billederne er taget efter Bjørn har ydet den hjælp han nu skulle …

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Vurderingen på manuskripterne, som var indleveret af en privat samler,..

Der bliver masser af sang, rytmer og god stemning på..

Har du lyst til at gøre en forskel for et..