Der bliver mulighed for at gøre et godt fund, når LoppeBjørnen igen inviterer til loppemarked ved Johannes Fogs Plads – lige ved Magasin og biografen. Markedet afholdes næste gang søndag den 22. juni kl. 10.00–15.00, og her er både voksne og børn velkomne som sælgere og besøgende.
Et særligt initiativ giver børn under 14 år mulighed for at deltage med en gratis stand. Formålet er at give børn erfaring med at sælge egne brugte ting og måske tjene lidt lommepenge. Børnestandene er på 2×2 meter og må kun indeholde barnets egne ejendele. Det er tilladt, at forældre hjælper til, men det er ikke tilladt at sælge voksnes eller andres ting fra børnestandene.
Den almindelige pris for en stand er 150 kr., men den 22. juni tilbydes stande til halv pris – 75 kr.
Interesserede kan booke en stand ved at skrive til arrangøren på: bhj-2@hotmail.com.
Datoer for kommende markeder ved Magasin:
22. juni, 29. juni, 12. juli, 6. september, 13 september, 20 september
LoppeBjørnen lægger vægt på at skabe en hyggelig og inkluderende atmosfære, hvor både børn og voksne kan få en god oplevelse med genbrug og handel i det fri.