Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden
.
Lyngby-Taarbæk falder fra nummer 46 til 57 i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er fortsat blandt landets bedste på uddannelse og arbejdskraft, men svagere dialog og en meget høj beskatning af erhvervsejendomme trækker ned i målingen.
DTU, stærke skoler og gymnasier giver kommunen et udgangspunkt, som mange andre kommuner misunder. Det afspejler sig også i ranglisten, hvor kommunen bliver nummer 10 i landet inden for uddannelse og arbejdskraft. Samlet falder kommunen dog 11 pladser og ender som nummer 57.
– Der er få steder i Danmark, hvor så meget viden er samlet på så få kvadratkilometer som i Lyngby-Taarbæk. Det er et reelt konkurrencefortrin, hvis kommunen formår at skabe forbindelsen fra klasselokalet til de lokale virksomhederne, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Mere end ni ud af ti 25-66-årige i Lyngby-Taarbæk har en uddannelse ud over grundskolen, kompetencedækningen i folkeskolen er 92,1 procent, og 92,2 procent af folkeskoleeleverne trives godt. Interessen for områdets uddannelsesmiljø er fortsat stor. DTU modtog i år 8.539 ansøgninger, og antallet af ansøgere til diplomingeniøruddannelserne steg med syv procent. Men vidensbyen har også et svagt led. Kun fem procent af eleverne søger direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det placerer Lyngby-Taarbæk som nummer 89:
– Lyngby-Taarbæk skal holde fast i de stærke skoler og det høje uddannelsesniveau. Men en vidensby har også brug for faglærte og unge, der vælger andre veje end universitetet. Derfor skal flere virksomheder ind i skolerne, og flere unge skal ud at opleve de lokale arbejdspladser, før de vælger uddannelse, siger Peter Lanng Nielsen.
Dialogen mister fart
Tilbagegangen samlet skyldes især virksomhedernes møde med kommunen. Kategorien tilfredshed og dialog falder fra nummer 54 til 77. Selve dialogen mellem kommunen og erhvervslivet går fra nummer 68 til 82, mens formidlingen af vigtig information falder fra nummer 31 til 64.
Der er dog også fremskridt i det kommunale maskinrum. Kommunal administration går fra nummer 71 til 59, og den officielle byggesagsbehandlingstid falder fra 137 til 108,9 dage. Tiden er fortsat blandt landets længste, og virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen falder fra nummer 41 til 65.
Dækningsafgiften matcher ikke ambitionerne
Lyngby-Taarbæk opkræver en dækningsafgift på 13,1 promille. Sammen med grundskylden giver det en samlet promille på 19,8 og en placering som nummer 90 i DI’s undersøgelse.
– Det hænger ikke sammen at ville være en af Europas førende videns- og universitetsbyer og samtidig placere sig som nummer 90 på beskatningen af erhvervsejendomme. Dækningsafgiften er en regning, virksomhederne får, uanset om de har tjent en krone. Kommunen bør lægge en plan for at trappe afgiften ned. Det vil være et konkret signal om, at Lyngby-Taarbæk ikke kun vil tiltrække viden, men også de virksomheder og investeringer, der omsætter den til arbejdspladser, siger Peter Lanng Nielsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2026
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2026, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 17. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.789 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
